Hvad skal der til for at stoppe samvær?

Når Samværet Skal Stoppe: En Svær, Men Nødvendig Beslutning

Samvær mellem et barn og dets forældre er som udgangspunkt en rettighed for både barnet og forælderen. Men hvad sker der, når samværet ikke længere er i barnets bedste interesse? Hvornår bliver den tilsyneladende selvfølgelighed en belastning, der kræver handling og måske endda et fuldstændigt stop?

Desværre er der situationer, hvor et samvær kan udvikle sig negativt og potentielt skade barnet. Juridisk set er der en række faktorer, der kan føre til, at et samvær afbrydes eller ophæves, alt sammen med barnets trivsel som det absolut vigtigste pejlemærke.

Faktorer der kan føre til afbrydelse eller ophævelse af samvær:

• Langvarig Adskillelse: En længere periode uden kontakt mellem barnet og forælderen kan skabe en usikkerhed og utryghed hos barnet. Er forælderen “glemt” eller føler barnet sig forladt, kan et samvær genoptages vanskeligt og potentielt skade barnet mere end gavne. Man skal vurdere, om et samvær overhovedet er muligt efter en lang adskillelse, og om det bør genindføres gradvist under tilsyn.

• Ustabilitet hos Forælderen: Hvis en forælder har en ustabil livssituation, eksempelvis på grund af misbrug, psykiske lidelser, eller hyppige boligskift, kan det skabe en kaotisk og utryg ramme for barnet. Det er vigtigt at vurdere, om forælderen har de nødvendige ressourcer til at skabe en stabil og sikker base for barnet under samværet.

• Chikane: Chikane er en form for psykisk vold og kan være ekstremt skadelig for et barn. Det kan være chikane mod barnet selv eller mod den anden forælder i barnets påhør. Hvis et samvær giver anledning til chikane, skal det stoppes øjeblikkeligt for at beskytte barnets mentale sundhed.

• Vold: Fysisk eller psykisk vold, uanset om den rettes mod barnet, den anden forælder eller andre i barnets nærvær, er en absolut no-go. Vold er en klar indikation på, at samværet er skadeligt og bør ophæves omgående.

• Barnets Modstand: Barnets egne ønsker og følelser skal tages alvorligt. Selvom et barn ikke har vetoret, skal deres modstand mod samværet undersøges grundigt. Hvorfor vil barnet ikke? Er der en reel frygt eller ubehag? Jo ældre barnet er, jo større vægt bør der lægges på dets mening.

Barnets Bedste som Rettesnor

Uanset hvilke faktorer der er i spil, er det afgørende, at beslutningen om at afbryde eller ophæve et samvær baseres på en grundig vurdering af barnets bedste. Dette indebærer ofte en involvering af professionelle som psykologer, socialrådgivere og eventuelt en dommer.

Det er vigtigt at huske, at et stop for samvær ikke nødvendigvis er en permanent løsning. I mange tilfælde kan det være en midlertidig foranstaltning, indtil forælderen har mulighed for at stabilisere sin situation og skabe trygge rammer for barnet. I disse tilfælde kan samværet genoptages gradvist under kontrollerede forhold.

Beslutningen om at stoppe et samvær er aldrig let. Det er en kompleks proces fyldt med følelser og potentielle konsekvenser. Men når et samvær skader barnet, er det den voksnes ansvar at handle og beskytte det, uanset hvor smertefuldt det kan være. Barnets trivsel skal altid komme først.