Hvem har ret til barnet, hvis man går fra hinanden?

Forældremyndighed og bopæl efter separation: En kompleks balancegang

Separation er en smertelig proces, der ofte medfører en række vanskelige beslutninger, især når børn er involveret. Spørgsmålet om hvem der har ret til barnet er komplekst og afhænger ikke af en simpel “ret” for den ene forælder, men snarere af en vurdering af barnets bedste. Der er ingen “automatisk vinder”, og lovgivningen understreger et samarbejde og en fokusering på barnets trivsel.

Det er en misforståelse at tro, at en “bopælsforælder” har absolut ret til at bestemme, hvor barnet skal bo. Begrebet bopælsforælder refererer til den forælder, hvor barnet har sin primære bopæl. Dette betyder, at barnet tilbringer flest nætter og har sin faste base hos denne forælder. Men det udelukker ikke den anden forælder fra at have en betydelig rolle i barnets liv og medbestemmelse i væsentlige spørgsmål.

I Danmark tilstræbes det altid, at forældrene har fælles forældremyndighed. Dette betyder, at begge forældre har lige ret og pligt til at tage beslutninger om barnets opvækst, herunder spørgsmål om skole, fritidsaktiviteter, sundhed og religion. Selvom en forælder har bopælsretten, kræver væsentlige beslutninger om barnets liv normalt enighed mellem begge forældre. Kan de ikke blive enige, kan man søge hjælp hos Statsforvaltningen, der træffer afgørelse ud fra barnets bedste.

Afklaringen af bopæl og forældremyndighed sker ofte i forbindelse med en skilsmisse eller separation. Det er muligt at indgå en aftale i fællesskab om forældremyndighed og samværsordning. En sådan aftale er juridisk bindende og bør være veldokumenteret. Aftalen kan eventuelt udarbejdes i samarbejde med en mediator eller advokat for at sikre, at den er fair og i overensstemmelse med lovgivningen.

Hvis forældrene ikke kan nå til enighed, vil Statsforvaltningen træffe afgørelse. De lægger stor vægt på barnets behov og ønsker, samt en helhedsbedømmelse af forældrenes evne til at samarbejde og skabe et stabilt miljø for barnet. Det betyder, at selvom den ene forælder måske ønsker bopælsretten, vil Statsforvaltningen prioritere en løsning, der bedst tjener barnets tarv, og som kan medføre den mindst mulige konflikt og uro for barnet.

Konklusionen er, at der ikke er en simpel “ret” til barnet. Bopælsretten er en del af en større proces, der handler om at finde den bedste løsning for barnet i samarbejde eller via en neutral myndighed. Fokus bør altid være barnets trivsel og velvære, og en konstruktiv og ansvarlig tilgang fra begge forældres side er afgørende for at opnå dette.