Hvor går grænsen mellem at være enlig og samlevende?

Grænsen mellem enlig og samlevende

Begreberne “enlig” og “samlevende” defineres typisk ud fra bopælssituationen. En enlig bor alene, mens samlevende personer har fælles bopæl. Men i praksis kan grænsen mellem disse kategorier være mere flydende.

Undtagelser fra fælles bopæl

Selvom fælles bopæl generelt er et kriterium for samleverskab, er der undtagelser. For eksempel kan personer, der arbejder eller studerer væsentligt langt fra deres bopæl, stadig betragtes som samlevende, selvom de bor på forskellige adresser i midlertidige perioder.

Omvendt kan personer, der deler samme adresse, ikke altid anses for samlevende. For eksempel kan søskende, venner eller bofæller, der deler husleje af økonomiske årsager, stadig betragtes som enlige, hvis de ikke har et romantisk eller seksuelt forhold.

Relevante faktorer

For at afgøre, om personer med forskellige adresser er samlevende, vurderes en række faktorer, herunder:

• Frekvens og varighed af overnatninger
• Økonomisk samliv, f.eks. fælles bankkonto eller deling af udgifter
• Socialt liv, f.eks. fælles venner, fritidsaktiviteter og rejser
• Følelsesmæssig tilknytning og indbyrdes forpligtelser

Retlige implikationer

Definitionen af enlig eller samlevende kan have betydning i forskellige retlige sammenhænge, såsom skat, arveret og social sikring. I Danmark anses samlevende f.eks. generelt for at have samme juridiske status som gifte par, bortset fra visse områder, f.eks. arv.

Konklusion

Grænsen mellem at være enlig og samlevende kan være uklar. Mens fælles bopæl normalt er afgørende, er der undtagelser. I tvivlstilfælde vurderes relevante faktorer, såsom overnatninger, økonomisk samliv og følelsesmæssig tilknytning. Definitionen af enlig eller samlevende kan have juridiske konsekvenser, så det er vigtigt at være opmærksom på de relevante kriterier.