Hvorfor får man kun drenge?

Mysteriet om drenge og piger: Et kig på arvematerialets rolle

Hvorfor får man kun drenge? Et spørgsmål, der har fyldt mange familiers tanker og fyldt samtaler med spekulationer. Men bag spørgsmålet ligger et fascinerende aspekt af genetik. Svaret er ikke et simpelt “man får det man får”, men snarere en dybere forståelse af den unikke rolle, sædcellerne spiller i at bestemme barnets køn.

Det afgørende moment for, om et barn bliver en dreng eller pige, ligger i den specifikke sædcelle, der møder og befrukter ægget. Kvinders kønsceller, æggene, indeholder altid et X-kromosom. Mænds sædceller, derimod, indeholder enten et X-kromosom eller et Y-kromosom. Det er denne variation, der er nøgle til mysteriet.

Hvis en sædcelle med et X-kromosom befrukter ægget, vil det resulterende barn have to X-kromosomer og dermed være en pige. Men hvis en sædcelle med et Y-kromosom befrukter ægget, vil det danne en kombination af et X- og et Y-kromosom, og barnet vil være en dreng.

Det er derfor ikke rigtigt, at man “kun” får drenge. Sanseligt set kan sandsynligheden for enten en dreng eller en pige være lige, da den afhænger af, hvilken af to muligheder, der er til stede i den mandlige sæd. Denne simple biologiske mekanisme er dog kilden til den fascinerende variation i familier rundt om i verden.

Det er værd at huske på, at udover dette grundlæggende princip, kan flere faktorer påvirke sandsynligheden for at få drenge eller piger. Der er fortsat forskning, der undersøger andre mulige påvirkninger såsom miljømæssige faktorer og mænds aldre, men indtil videre er den grundlæggende kønsbestemmelse bundet til det specifikke sædcelle-kromosom. Faktoren er således ikke den, at man får drenge “i et bestemt mønster”, men derimod, at der foregår en tilfældig og ikke-manipulerbar udvælgelse.