I hvilken alder er det normalt at få børn?

Er 30’erne de nye 20’ere? Et kig på alderen for førstegangsfødende i Danmark

Spørgsmålet om, hvornår det “normale” er at få børn, er et spørgsmål, der ofte er oppe til debat. Samfundet er i konstant bevægelse, og det samme er vores livsstil og prioriteter. Hvor mange før i tiden stiftede familie i starten af 20’erne, ser vi nu en tendens til, at mange venter til senere i livet. Men hvad siger statistikken egentlig, og hvad er det, der driver denne udvikling?

Ifølge de seneste tal fra 2021 ligger den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende i Danmark på 29,8 år. Dette er en stigning på 0,2 år sammenlignet med 2020, hvilket indikerer en fortsættelse af en tendens, der har været synlig i de seneste årtier. Den gennemsnitlige alder for alle fødende kvinder, uanset om det er deres første, andet eller tredje barn, er nu 31,4 år, ligeledes en stigning på 0,2 år.

Hvad ligger bag denne tendens?

Der er flere faktorer, der sandsynligvis bidrager til denne stigende alder for førstegangsfødende. Nogle af de mest fremtrædende inkluderer:

• Uddannelse: Flere og flere unge mennesker tager en længerevarende uddannelse, før de tænker på at stifte familie. Studietiden er ofte fyldt med fokus på personlig udvikling og karriere, og det kan derfor føles som et naturligt skridt at vente med at få børn, til man er færdiguddannet og har etableret sig på arbejdsmarkedet.
• Karrierefokus: I dagens samfund er der et stort fokus på karriere, både for mænd og kvinder. Mange ønsker at have opnået visse professionelle mål, inden de tager springet til forældreskabet. Det kan handle om at sikre en stabil økonomi, opnå en bestemt stilling eller blot føle sig mere etableret i sin karriere.
• Personlig frihed og oplevelser: Moderne livsstil lægger vægt på personlig frihed og muligheden for at opleve verden. Mange ønsker at rejse, udforske deres interesser og nyde livet, inden de påtager sig det store ansvar, det er at have børn.
• Økonomisk usikkerhed: I en tid med økonomisk usikkerhed kan det også spille en rolle i beslutningen om, hvornår man er klar til at få børn. Boligpriser, inflation og usikkerhed på arbejdsmarkedet kan gøre det svært at føle sig tryg ved at stifte familie.
• Teknologiske fremskridt: Fertilitetsbehandlinger har givet kvinder mulighed for at udskyde moderskabet længere end tidligere, da teknologien kan hjælpe med at overvinde potentielle udfordringer senere i livet.

Hvad betyder det for samfundet?

Denne udvikling har naturligvis konsekvenser for samfundet som helhed. En af de mest åbenlyse er, at det kan føre til færre fødsler, hvilket kan påvirke befolkningssammensætningen og på sigt skabe udfordringer i forhold til arbejdsstyrken og pensionssystemet. Samtidig kan det også betyde, at forældrene er mere modne og økonomisk stabile, når de får børn, hvilket kan have en positiv indvirkning på børnenes opvækst.

Konklusion

Der er ikke noget entydigt svar på, hvornår det er “normalt” at få børn. Det er en højst personlig beslutning, der afhænger af den enkeltes livssituation, værdier og drømme. Men de seneste tal viser tydeligt, at tendensen går mod en stigende alder for førstegangsfødende i Danmark. Dette er en kompleks udvikling, der er drevet af en række faktorer, og som har konsekvenser for både den enkelte og samfundet som helhed. Det vigtigste er at træffe den beslutning, der føles rigtig for en selv og sin partner, uanset hvad statistikkerne siger.