Hvor længe kan man kræve betaling?

Hvor længe kan du egentlig kræve betaling? En guide til betalingsfrister i Danmark

I en verden, hvor hurtighed og effektivitet er nøgleord, er det essentielt at have styr på betalingsfrister. Uanset om du er virksomhedsejer, freelancer eller blot en almindelig forbruger, er det vigtigt at forstå, hvor længe man juridisk kan kræve betaling, og hvilke faktorer der spiller ind. Lad os dykke ned i emnet og give dig et klart overblik.

Udgangspunktet: Renteloven og 30-dages reglen

Det juridiske fundament for betalingsfrister i Danmark findes i renteloven. Loven fastslår, at medmindre andet er aftalt, gælder en betalingsfrist på 30 dage fra fakturaens udstedelsesdato. Det betyder, at kreditor som udgangspunkt skal vente 30 dage, før der kan pålægges renter eller iværksættes yderligere inkassoforanstaltninger.

Denne 30-dages regel er dog blot et udgangspunkt. Renteloven anerkender nemlig, at forretningslivet er komplekst, og at der kan være behov for individuelle aftaler.

Fleksibiliteten: Aftalefrihed og forhandling

Det mest afgørende at huske er, at du og din kunde, samarbejdspartner eller leverandør frit kan forhandle og aftale andre betalingsfrister. Denne aftalefrihed er en hjørnesten i dansk erhvervsret.

I praksis betyder det, at I kan aftale alt fra en ultrakort betalingsfrist på 7 dage, hvis likviditeten er afgørende, til en længere frist på 60 eller 90 dage, hvis det passer bedre ind i kundens økonomiske cyklus.

Vær opmærksom på følgende, når I aftaler betalingsfrister:

• Klarhed er nøglen: Sørg for, at betalingsfristen er klart og tydeligt angivet på fakturaen, i kontrakten eller i anden skriftlig kommunikation. Undgå vage formuleringer, der kan give anledning til misforståelser.
• Dokumentation er vigtigt: Hav altid skriftlig dokumentation for den aftalte betalingsfrist. Dette kan være i form af en kontrakt, en e-mailkorrespondance eller en tilføjelse på fakturaen.
• Rimelighed: Selvom aftalefriheden er stor, bør man altid stræbe efter rimelige betalingsfrister, der tager hensyn til begge parters interesser. Ekstremt lange betalingsfrister kan virke urimelige og skade relationen.

Hvad sker der, hvis betalingsfristen overskrides?

Hvis betalingsfristen overskrides, har kreditor ret til at pålægge renter. Renteloven fastsætter en referencesats, som er Nationalbankens udlånsrente, plus et tillæg. Dette tillæg kan variere, men ligger typisk omkring 8 procentpoint. Kreditor kan også kræve kompensationsgebyr for inkassoomkostninger.

Konklusion: Kend dine rettigheder og vær proaktiv

Betalingsfrister er ikke sort-hvide. De kan forhandles og tilpasses den konkrete situation. Ved at forstå renteloven og princippet om aftalefrihed, kan du sikre dig, at du både overholder dine forpligtelser og beskytter dine egne interesser. Vær proaktiv, aftal klare betalingsfrister på forhånd, og dokumenter dem skriftligt. På den måde minimerer du risikoen for misforståelser og konflikter og sikrer et sundt forretningsforhold.