Hvor meget gæld kan man have?

Gældens skygge: Hvor meget er for meget?

At købe hus, investere i aktier eller blot få en ny bil kan hurtigt føre til stigende gæld. Men hvor meget gæld er acceptabelt, og hvornår bevæger vi os ind i risikabelt territorium? Der findes ingen magisk grænse, der passer for alle, da den økonomiske bæreevne varierer enormt fra person til person og husstand til husstand. Men at forstå de underliggende principper og faktorer kan hjælpe dig med at træffe informerede beslutninger om din egen gældssituation.

Boligkøbet: En væsentlig del af gældsbilledet

For mange danskere udgør boliglånet den største del af deres samlede gæld. En ofte anvendt rettesnor for boligkøbere er den såkaldte gældsfaktor. Denne faktor angiver forholdet mellem den samlede gæld (inklusive boliglån, forbrugslån og kreditkortgæld) og husstandens årlige bruttoindkomst. En tommelfingerregel siger, at gældsfaktoren helst ikke bør overstige 3,5. Det betyder, at din samlede gæld maksimalt bør være 3,5 gange din årlige bruttoindkomst.

At overskride denne grænse betyder ikke automatisk økonomisk ruin, men det øger risikoen betydeligt. Det indsnævrer din økonomiske manøvrerbarhed og gør dig mere sårbar over for uforudsete begivenheder som jobtab, sygdom eller rentestigninger. En høj gældsfaktor kan desuden vanskeliggøre optagelse af yderligere lån i fremtiden.

Ud over boliglånet: Andre gældstyper

Gældsfaktoren på 3,5 tager ikke højde for andre aspekter af din økonomi. En stabil indkomst, en sund opsparingskultur og en lav forbrugsgæld kan kompensere for en højere gældsfaktor. Omvendt kan en ustabil indkomst, højt forbrug og en stor gældspolie gøre selv en lav gældsfaktor til en risiko.

Det er derfor vigtigt at overveje følgende:

• Dine faste udgifter: Husleje (eller boligydelser), forsikringer, transport og mad udgør en betydelig del af din månedlige økonomi. Har du tilstrækkelig buffer til at håndtere uforudsete udgifter?
• Din gældssammensætning: Et boliglån har typisk en lang løbetid og en stabil ydelse, mens forbrugslån og kreditkortgæld ofte har højere renter og kortere løbetider. En stor del af kortfristet gæld kan være mere risikabel end et stort, langfristet boliglån.
• Din fremtidige økonomiske situation: Er der udsigt til lønstigninger eller andre indtægtsmuligheder? Er du forberedt på mulige rentestigninger?

Konklusion: En personlig vurdering

Hvor meget gæld man “kan” have er et individuelt spørgsmål. Gældsfaktoren på 3,5 er en god rettesnor, men den skal ses i sammenhæng med din samlede økonomiske situation. Før du tager store økonomiske beslutninger, er det tilrådeligt at søge rådgivning fra en økonomisk rådgiver, der kan hjælpe dig med at vurdere din bæreevne og udarbejde en strategi, der passer til dine specifikke behov og omstændigheder. At være åben og ærlig over for din økonomiske situation er det første skridt mod en sund og ansvarlig håndtering af gæld.