Hvordan udregnes afkast?

At forstå afkast: Mere end bare kroner og ører

At beregne afkast på en investering lyder måske simpelt, men forståelsen af begrebet rækker langt ud over en simpel multiplikation. Forståelse af forskellige typer afkast, tidshorisonten og de faktorer der påvirker det, er afgørende for at træffe velinformerede investeringsbeslutninger. Lad os dykke ned i det.

Eksemplet med parret og deres portefølje på 2 millioner kroner, der genererer et afkast på 5% over et år, er en god start:

2.000.000 kr. x 5% = 100.000 kr.

Dette viser et absolut afkast på 100.000 kroner. Men dette tal alene fortæller ikke hele historien. En mere informativ beregning er det relative afkast, som udtrykker afkastprocenten i forhold til den oprindelige investering. I dette tilfælde er det også 5%, men dette er et mere sammenligningsvenligt tal, da det kan anvendes på investeringer af forskellige størrelser.

Forskellige typer afkast:

Ud over absolut og relativ afkast, eksisterer der flere andre typer:

• Årligt afkast: Viser afkast over et enkelt år. Det er vigtigt at huske, at årlige afkast kan svinge voldsomt fra år til år.

• Gennemsnitligt årligt afkast: Beregnes over en længere periode for at udjævne årlige udsving. Dette giver et mere stabilt billede af investeringens performance. Dette beregnes typisk ved hjælp af den geometriske gennemsnitlige metode, da det tager højde for sammensætningseffekten (renter på renter).

• Total afkast: Omfatter både afkast fra afkast (renter, dividender osv.) og eventuelle ændringer i aktivets værdi (kapitalgevinst/tab).

Faktorer der påvirker afkast:

Afkastet af en investering afhænger af mange faktorer, bl.a.:

• Investeringsklasse: Aktier har typisk et højere potentiale for afkast, men også højere risiko end obligationer.

• Markedsforhold: Økonomiske konjunkturer, inflation og politiske begivenheder påvirker alle afkastet.

• Diversificering: At sprede investeringerne over forskellige aktiver kan mindske risikoen og potentielt forbedre det gennemsnitlige afkast.

• Gebyrer: Forvaltningsgebyrer, transaktionsomkostninger og skatter reducerer det endelige afkast.

Konklusion:

Beregningen af afkast er mere end bare en simpel formel. For at få et fuldstændigt billede af en investeringens performance skal man forstå de forskellige typer afkast, den tidsperiode der måles over, og de faktorer der kan påvirke resultaterne. Ved at indarbejde denne viden i beslutningsprocessen kan man træffe mere velinformeret og bæredygtige investeringsvalg.