Er der mangel på frivillige?

Stilheden efter trommehvirvlerne: Er frivillighedens tidsalder ved at ebbe ud?

Danmark er kendt for sin stærke tradition for frivilligt arbejde. Fra idrætsforeninger og spejdergrupper til velgørenhedsarbejde og kulturliv – frivillige hænder er rygraden i et utal af fællesskaber og aktiviteter. Men den velkendte trommehvirvlen af engagement synes at være blevet svagere. Officielle tal viser en bekymrende tendens: Antallet af frivillige stillinger er markant faldet. I 2022 var der 457.523 registrerede stillinger, en nedgang på 7% i forhold til 2021 og en slående 16% i forhold til 2015. Indikerer dette en reel krise i frivillighedens verden?

Det er et spørgsmål, der kræver en nuanceret tilgang. En simpel forklaring på faldet er ikke tilstrækkelig. Mens tallene taler for sig selv, skjuler de en kompleks virkelighed. Er det en generel tilbagegang i danskernes lyst til at engagere sig? Eller er der andre faktorer på spil?

En mulig forklaring kan ligge i den stigende arbejdsbyrde for mange danskere. En presset hverdag med lange arbejdsdage, pendling og familieliv efterlader begrænset tid og energi til frivillige aktiviteter. Den øgede konkurrence på arbejdsmarkedet kan også betyde, at mange prioriterer lønarbejde for at sikre økonomisk stabilitet.

En anden faktor kan være skiftende værdier og prioriteringer. Den yngre generation har måske andre måder at engagere sig på end foreningsliv og traditionel frivillighed. Digitale platforme og online-initiativer tilbyder nye muligheder for at bidrage, men disse er ikke altid registreret i de traditionelle statistikker. Dette kan føre til en skævvredet fremstilling af det faktiske omfang af frivilligt arbejde.

Endelig er der spørgsmålet om tilgængelighed og tilpasning. Mange frivillige organisationer kæmper med at tiltrække nye medlemmer, og nogle organisationer har måske ikke tilpasset sig til de skiftende behov og forventninger hos potentielle frivillige. Manglen på fleksibilitet og manglende muligheder for at deltage på en måde, der passer til den enkeltes livsstil, kan afholde folk fra at engagere sig.

Det er derfor ikke blot nok at konstatere et fald i antallet af frivillige stillinger. Der er behov for en dybere analyse for at forstå årsagerne og for at udvikle strategier, der kan imødegå den potentielle krise. Det kræver en dialog mellem organisationer, kommuner og borgere for at finde nye og innovative måder at engagere sig i frivillighed på, og for at sikre, at frivillighed fortsat kan være en bærende kraft i det danske samfund. Stilheden efter trommehvirvlerne bør ikke blive til et langvarigt ekko af en svagnende tradition.