Hvornår stoppede vi med at arbejde om lørdagen?

Farvel til Lørdagsjobbet: En glidende overgang til weekenden

Forestillingen om en uge med seks arbejdsdage, hvor lørdag var en integreret del af arbejdsrutinen, føles for mange i dag som en fjern fortid. Men hvornår præcis forsvandt lørdagsarbejdet fra den danske arbejdsplads? Svaret er ikke enkelt, for ligesom den glidende overgang til weekenden selv, var det en proces snarere end en begivenhed.

Det er en myte at der fandtes en specifik dato, hvor alle danskere pludselig stoppede med at arbejde om lørdagen. I stedet var det en gradvis afvikling, der foregik parallelt med en række sociale og lovgivningsmæssige ændringer i løbet af 1900-tallet. Faktisk er det vanskeligt at fastsætte et tidspunkt, hvor det var almindeligt at arbejde om lørdagen, da det altid har været sektor- og brancheafhængigt. Landbruget, fiskeriet og visse typer håndværk havde ofte uregelmæssig arbejdstid, og lørdagsarbejde var her mere almindeligt end i fx industrien.

Flere faktorer spillede en rolle i den aftagende tendens. En af de vigtigste var kampen for kortere arbejdstid. Gennem fagforeninger og sociale bevægelser kæmpede arbejdere for bedre arbejdsvilkår, herunder en begrænsning af arbejdsdagens længde og en helligdag i weekenden. Denne kamp var langsom og gradvis, men førte i sidste ende til en markant reduktion af arbejdstiden. I mange brancher blev søndagsfrid allerede en etableret norm i starten af århundredet, og overgangen til en femdages arbejdsuge blev et centralt mål.

En interessant parallel kan drages til afviklingen af lørdagsskole for børn. Ligesom lørdagsarbejdet for voksne var en gradvis proces, blev lørdagsskole afskaffet i 1970. Dette symboliserer den skiftende opfattelse af børns fritid og betydningen af weekenden som en tid for hvile og familieliv. Denne ændrede holdning var naturligvis også en medvirkende faktor til afviklingen af vokseners lørdagsarbejde.

Indførelsen af den officielle 37-timers arbejdsuge i 1990 markerede et vigtigt skridt i denne proces. Mens 37-timers ugen ikke nødvendigvis forbød lørdagsarbejde, skabte den et rammeværk, der gjorde det mere usædvanligt. En kortere arbejdsuge muliggjorde en bedre balance mellem arbejde og fritid og gjorde det nemmere at organisere arbejdet indenfor fem arbejdsdage.

Konklusionen er derfor, at der ikke findes et enkelt svar på spørgsmålet om hvornår vi stoppede med at arbejde om lørdagen. Det var en langsom og kompleks proces drevet af sociale bevægelser, faglig organisering og lovgivningsmæssige ændringer. 1990’ernes 37-timers uge markerede dog et afgørende skridt i overgangen til den moderne femdages arbejdsuge, hvor lørdag for de fleste er blevet en fast del af weekenden. Men selv i dag ser vi eksempler på lørdagsarbejde i visse sektorer, hvilket viser, at traditionen med lørdagsarbejde – selvom den er i tilbagegang – ikke helt er forsvundet.