Hvorfor er der ikke lys på motorvejen?

1 udsigt

Det er et bevidst valg, at danske motorveje primært holdes ubelyste. Belysning installeres kun, hvor specifikke forhold kræver det for at øge sikkerheden. Det kan være tilfældet ved stærk lysforurening fra omgivelserne, tætte tilslutningsanlæg eller korte flettestrækninger ved tilkørselsramper, der øger risikoen for ulykker i mørke. Denne selektive belysning sigter mod at optimere sikkerheden uden unødvendigt energiforbrug.

Kommentar 0 kan lide

Mørket på motorvejen: Et bevidst valg af sikkerhed og bæredygtighed

Danmark er kendt for sine hurtige motorveje, men et bemærkelsesværdigt træk ved dem er ofte fraværet af belysning. Hvorfor er det sådan? Er det en overset sikkerhedsrisiko, eller er der en dybere forklaring bag de mørklagte strækninger? Svaret er mere nuanceret end man umiddelbart skulle tro, og handler om en velovervejet balance mellem sikkerhed, energiforbrug og økologi.

I modsætning til byveje er danske motorveje primært designet til at være ubelyste. Det er ikke et resultat af negligering, men et bevidst valg baseret på omfattende forskning og erfaring. Belysning installeres kun, hvor en omhyggelig risikovurdering peger på et konkret behov for at øge sikkerheden. Denne selektive tilgang adskiller sig fra en mere traditionel, og ofte ureflekteret, tilgang til belysning, hvor lys ofte ses som en universel løsning på trafiksikkerhedsproblemer.

Faktisk kan overdreven belysning i sig selv være kontraproduktivt. Det kan forårsage blænding, hvilket reducerer bilisters synlighed og reaktionstid. Desuden kan konstant lysforurening forstyrre dyrelivet og bidrage til en generel lysforurening af nattehimlen, som har negative konsekvenser for både natur og miljø.

Der hvor man finder belysning på danske motorveje, er det ofte i specifikke situationer, hvor behovet er dokumenteret. Eksempler herpå er:

  • Tætte tilslutningsanlæg: Komplekse tilkørsels- og frakørselsområder med mange flettestrækninger kan skabe forvirring og øge risikoen for ulykker i mørke. Belysning i disse områder forbedrer overblikket og bidrager til at forebygge kollisioner.
  • Korte, stejle ramper: Specielt korte og stejle ramper, hvor der er begrænset mulighed for at opnå tilstrækkelig hastighed før indkørsel på motorvejen, kan kræve belysning for at mindske risikoen for ulykker.
  • Stærk lysforurening fra omgivelserne: I områder med kraftig lysforurening fra nærliggende byer eller industri, kan belysning på motorvejen være nødvendig for at sikre tilstrækkelig kontrast og synlighed.

Det er altså ikke mangel på opmærksomhed på sikkerhed, men snarere et velovervejet og bæredygtigt perspektiv, der ligger til grund for den sparsomme belysning på danske motorveje. Prioriteringen er at målrette indsatsen mod områder med påvist behov, for at optimere både sikkerheden og undgå unødvendigt energiforbrug og miljøbelastning. Dette tyder på en mere intelligent og ansvarlig tilgang til infrastrukturplanlægning end blot at løse problemer med lys.