Hvad er Danmarks dårligste julekalender?

Den grønne katastrofe: Hvorfor “Jul og grønne skove” er (måske) Danmarks værste julekalender

Julekalenderdebatten er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor nostalgi og subjektiv smag ofte står i skarp kontrast til hinanden. Mens nogle sværger til den klassiske “Nissebanden i Grønland”, finder andre glæde i moderne animationer. Men én kalender skiller sig ud, ikke af popularitet, men af en næsten legendarisk dårlig modtagelse: DRs “Jul og grønne skove” fra 1980.

At dømme en julekalender udelukkende på baggrund af den nuværende smag er uretfærdigt. Men “Jul og grønne skove”, med Poul og Nulle i hovedrollerne, har en speciel plads i den danske julekalender-historie – og ikke på grund af nostalgisk charme. Kalenderen fik en særdeles kølig modtagelse, og den besidder en række elementer, der bidrager til dens infame status.

Problemet ligger ikke nødvendigvis i Poul og Nulles iboende charme. De to populære tegneseriefigurer, kendt for deres slapstick-humor og enkle historier, var måske blot en dårlig pasform til julekalenderformatet. Kalenderens fortælling mangler den typiske julestemning og fokus på hygge. I stedet præsenterer den en række løse, usammenhængende episoder, der sjældent fanger essensen af julen. Handlingen, der følger Poul og Nulles jagt på en juletræ, føles langtrukken og uengagerende, selv for de yngste seere.

Ydermere mangler kalenderen den nødvendige magi og hjertevarme, som ofte karakteriserer de bedst elskede julekalendere. Den er blottet for de charmerende figurer, den troværdige historie og den følelsesmæssige dybde, som kan fange et publikums fantasi og skabe varig hukommelse. Den forstærkede enkelhed af Poul og Nulles humor fungerer ikke som en styrke, men som en svaghed. Det er ikke en humor, der bærer en hel julekalender.

“Jul og grønne skove” er ikke bare dårlig i en “harmløs” forstand. Den er et eksempel på en mislykket tilpasning af et kendt koncept til et krævende format. Kalenderen står som en advarende fortælling om, hvordan selv velkendte figurer og et velkendt format kan mislykkes, hvis historien og udførelsen ikke lever op til forventningerne. Det er denne ubalance mellem potentialet og det leverede resultat, der har cementerede dens plads som en stærk kandidat til titlen som Danmarks dårligste julekalender. Om det er den dårligste, er selvfølgelig subjektivt – men den er utvivlsomt en af de mest mindeværdige, om end af negative grunde.