Hvordan definerer man en novelle?

At fange et øjeblik: En definition af novellen i dens mangfoldighed

Novellen, den litterære miniatyrskulptur, forfører os med sin kompakthed og slagkraft. Men at definere den præcist er en opgave, der kræver mere end blot at angive sidetal. For mens en generel definition vil pege på en kort, fiktiv fortælling, spænder novellens udtryk over en vidde, der gør en entydig afgrænsning til en udfordring. At tale om den novelle er næsten en umulighed. I stedet bør vi tale om novellens karakteristika, der i samspil udgør dens essens.

Den gængse forståelse af novellen som en fortælling på 2-7 sider er et nyttigt udgangspunkt. Men sideantallet er et vilkårligt mål. Hvad der virkelig adskiller novellen fra for eksempel en roman er ikke blot længden, men koncentrationen. Novellen stræber efter en essentiel kerne, en enkelt, potent historie, hvor alt er underlagt en stram struktur. Ligegyldige detaljer frasorteres, og fokus retter sig mod essensen af konflikten, det centrale tema eller den indre forvandling.

Et afgørende træk er handlingsforløbets begrænsning. I modsætning til romanens omfangsrige tidslinje og mange sidehandlinger, udspiller novellen sig typisk over en kort periode, ofte et afgrænset øjeblik eller en enkelt begivenhed, der har en varig indflydelse på personernes liv. Dette fokuseringspunkt giver novellen dens intense kraft og evne til at efterlade et varigt indtryk hos læseren.

Yderligere karakteriseres novellen af et begrænset antal personer. Få, men veludviklede karakterer, der ofte er indbyrdes forbundet på en meningsfuld måde, danner fortællingens knudepunkt. Dermed undgår novellen den brede persongalleri-fremstilling, som er typisk for romanen, og lægger i stedet vægten på dybde frem for bredde i karakterudviklingen. Tilsvarende er rammen for handlingen begrænset til få, veldefinerede lokationer.

Endelig, men ikke mindst, skal novellen forstås i sin narrativa funktion. I modsætning til lyrikken, der prioriterer det poetiske sprog og symboler frem for en kronologisk handling, er novellen en fortælling, hvor handlingen og dens konsekvenser står centralt. Det narrative element er novellens fundament, og det er gennem denne fortælling, at temaerne udforskes og budskabet formidles.

At definere novellen er altså ikke en simpel sag. Det er en genre, der er fleksibel og omskiftelig, men hvis kendetegn netop ligger i dens fokus på en koncentreret, essentiel historie, fortalt med en sparsommelighed, der forstærker fortællingens indre kraft. Det er i denne spænding mellem den korte form og den store indflydelse, at novellens unikke styrke ligger.