Hvorfor kalder man det romantikken?

Hvorfor kaldes det romantikken?

Romantikken, en epoke i dansk historie fra 1802 til 1850, er ikke uden grund blevet tildelt dette navn. Begrebet “romantik” har rødder i det franske ord “romant”, der betyder “fortælling” eller “roman”. I middelalderen blev ordet brugt om fortællinger om riddere, eventyr og fantastiske begivenheder.

Da romantikken opstod i slutningen af det 18. århundrede, blev det brugt til at beskrive en ny kunstnerisk og intellektuel bevægelse, der lagde vægt på følelser, fantasi og individualitet. Dette stod i kontrast til den tidligere periode, oplysningstiden, som havde været præget af fornuft, logik og orden.

Romantiske kunstnere og tænkere søgte inspiration fra naturen, folkeeventyr og den menneskelige sjæl. De dyrkede følelser som kærlighed, sorg og længsel og understregede betydningen af fantasi og intuition.

I Danmark begyndte romantikken angiveligt med Adam Oehlenschlägers digt “Guldhornene” i 1802. Digtet handlede om to forsvundne guldhorn, der var blevet fundet i 1639. Oehlenschläger fortolkede deres forsvinden som en symbolsk repræsentation af Danmarks tabte storhed.

“Guldhornene” blev en stor succes og medvirkede til at give navn til hele perioden, der blev kendt som “guldalderen” i dansk kultur. Det var en tid, hvor nationalfølelse, historie og folketraditioner blev værdsat og dyrket.

Således fik romantikken sit navn fra sin fokus på fortælling, følelser og fantasi, der afspejlede et ønske om at bryde med rationalismen og fornuften, der havde præget den foregående periode.