Hvem må parkere på en privat fællesvej?

Parkering på private fællesveje: En gråzone for mange

Private fællesveje er et hyppigt omdrejningspunkt for nabostridigheder, og parkering er ofte den brændende platform. Selvom de kaldes “private”, er reglerne ikke altid ligetil. Hvem har egentlig ret til at parkere på en privat fællesvej? Svaret er mere nuanceret end man umiddelbart skulle tro.

I udgangspunktet gælder færdselsloven også på private fællesveje. Det betyder, at alle må parkere, så længe de overholder reglerne om blandt andet standsning og parkering i forhold til kryds, udkørsler og brandhaner. Vejen skal være offentlig tilgængelig – altså ikke afspærret med bom eller lignende – og parkeringen må ikke være til gene for den øvrige trafik. Man kan forestille sig en smal privat fællesvej, hvor parkering på begge sider ville gøre det umuligt for renovationsbiler eller brandbiler at komme frem. Her gælder sund fornuft og hensyntagen til færdselssikkerheden.

Det er netop hensynet til trafiksikkerhed og fremkommelighed, der giver grundejerne langs den private fællesvej en vis indflydelse på parkeringsforholdene. I modsætning til almindelige offentlige veje, hvor kommunen har det fulde ansvar, kan grundejerne ved private fællesveje ansøge kommunen om tilladelse til at regulere parkeringen. Dette sker typisk ved opsætning af skilte med parkeringsrestriktioner, f.eks. tidsbegrænset parkering eller parkeringsforbud. Kommunen vurderer i hvert enkelt tilfælde, om restriktionerne er berettigede ud fra trafiksikkerhedsmæssige og fremkommelighedsmæssige hensyn.

Det er vigtigt at understrege, at grundejerne ikke selv kan bestemme parkeringsreglerne uden kommunal godkendelse. Selvopfundne skilte og hjemmelavede parkeringsforbud har ingen juridisk gyldighed. Faktisk kan det medføre bødestraf at opsætte uautoriserede skilte.

I byzoner, hvor der ikke er indført særlige parkeringsrestriktioner med kommunal tilladelse, gælder udgangspunktet, at alle må parkere, såfremt færdselsloven overholdes. Det er dog vigtigt at huske på princippet om gensidig hensyntagen. Selvom man har ret til at parkere, bør man altid parkere hensynsfuldt og undgå at genere beboere eller andre trafikanter.

For at undgå konflikter og misforståelser er god kommunikation mellem grundejerne langs en privat fællesvej afgørende. En åben dialog om parkeringsbehov og udfordringer kan ofte føre til praktiske løsninger, der tilgodeser alle parter. Hvis dialogen ikke fører til enighed, kan man altid kontakte kommunen for vejledning og eventuelt ansøge om tilladelse til parkeringsregulering.

Kort sagt: Parkering på private fællesveje er et område, hvor lovgivning og praksis mødes. Forståelse for reglerne og hensyntagen til fællesskabet er nøglen til at undgå konflikter og sikre en gnidningsfri trafikafvikling.