Hvor mange lejligheder er der i København?

Mysteriet om Københavns lejligheder: Hvor mange er der egentlig?

København, en pulserende metropol med en blanding af historiske bydele og moderne arkitektur, rummer et hav af boliger. Men præcis hvor mange lejligheder findes der i byen? Svaret er overraskende komplekst og unddrager sig en enkel, præcis besvarelse. At fastslå det eksakte antal er en udfordring, der afslører en mangel på centraliseret dataindsamling og en sværdefinerbar definition af selve ordet lejlighed.

Københavns Kommune, som man umiddelbart kunne forvente ville besidde denne information, leverer ikke et samlet tal for antallet af lejligheder. Kommunens statistikker opdeler boliger i forskellige kategorier – ejerlejligheder, andelslejligheder, lejeboliger i privatejede bygninger og lejeboliger i almene boliger – men summerer ikke disse kategorier til et samlet tal for lejligheder. Denne manglende overordnede registrering skyldes sandsynligvis både historiske årsager og den administrative kompleksitet ved at kombinere data fra forskellige kilder.

En estimering baseret på forskellige, tilgængelige datakilder antyder dog et tal i størrelsesordenen flere hundrede tusinde lejligheder. Dette estimat er behæftet med betydelig usikkerhed. For at opnå et mere nøjagtigt tal, ville man være nødt til at foretage en omfattende gennemgang af alle ejendomsregistreringer i København. En sådan proces ville kræve en betydelig arbejdsindsats og adgang til detaljerede ejendomsdata, som ikke frit er tilgængelige.

Udfordringen ligger også i definitionen af en lejlighed. En lille et-værelses lejlighed i en gammel ejendom tælles ligeså vel som en stor penthouselejlighed i et nybyggeri. Endvidere kan der opstå uklarheder vedrørende boligtyper, der ligger på grænsen til definitionen af en lejlighed. Er et anneks en lejlighed? Hvad med en kælderlejlighed med begrænset lysindfald? Disse usikkerheder bidrager til at gøre en præcis optælling vanskelig.

For at få et mere præcist billede af antallet af lejligheder i København, ville det være nødvendigt at udvikle en mere standardiseret og centraliseret registreringsprocedure. Dette kunne indebære et samarbejde mellem Københavns Kommune, Landsbyggefonden og private ejendomsmæglerfirmaer for at indsamle og konsolidere data om boligmassen. En sådan indsats ville kræve betydelige ressourcer, men ville være til stor gavn for byplanlægning, boligpolitik og statistisk analyse. Frem til en sådan centraliseret database eksisterer, forbliver antallet af lejligheder i København et interessant, men ubesvaret spørgsmål. Det understreger behovet for en mere effektiv dataindsamling og -håndtering på boligområdet i den danske hovedstad. Indtil da må vi nøjes med estimater og forblive i en vis uvidenhed om det præcise tal på denne vigtige del af Københavns byliv.