Hvad er den dårligste julekalender?

Julen der blev grøn af vrede: Hvorfor “Jul og grønne skove” stadig giver mareridt

Hvert år, når kalenderlyset tændes og duften af gran fylder stuen, kigger vi tilbage på de julekalendere, der har fulgt os gennem livet. Nogle huskes med varme og nostalgi, mens andre… ja, de huskes af helt andre årsager. Og når talen falder på “de værste”, dukker én titel igen og igen op: “Jul og grønne skove” fra 1980.

Med Poul og Nulle i front lovede DR en anderledes julefortælling. Men hvad der startede som et forsøg på at bryde med traditionerne, endte i stedet med at cementere sig som en af de mest udskældte julekalendere i dansk tv-historie. Hvorfor?

En eksperimenterende fadæse:

Poul og Nulle, kendt for deres improviserende og grænsesøgende stil, tog deres vante arbejdsmetoder med ind i julekalenderen. Resultatet var en række surrealistiske sketches, der ofte virkede mere forvirrende end underholdende. Manuskriptet blev ofte skrevet i sidste øjeblik, og improvisationen var i højsædet. Dette, kombineret med et sparsomt budget og en manglende forståelse for, hvad der appellerer til et bredt julepublikum, skabte et virvar af ideer, der aldrig rigtigt fandt fodfæste.

Den sure smag af misforståelse:

Problemet var ikke nødvendigvis idéerne i sig selv, men snarere udførelsen og manglen på en tydelig rød tråd. Børnene, der forventede en klassisk julefortælling med genkendelige elementer som nisser og julemand, blev i stedet præsenteret for en kalejdoskopisk verden, der var svær at navigere i. Voksne så måske potentiale i den satiriske tilgang, men fandt den ofte for rodet og usammenhængende.

Arven efter “Jul og grønne skove”:

“Jul og grønne skove” er ikke glemt. Tværtimod. Den lever videre som et skræmmeeksempel på, hvad der kan ske, når ambitioner løber løbsk og rammer juletraditionerne med en for hård hånd. Den har givet næring til debatten om, hvad der definerer en god julekalender, og understreger vigtigheden af at finde en balance mellem fornyelse og genkendelighed.

Selvom mange husker kalenderen med gru, har den også en ironisk charme. Dens fiasko er blevet en del af dansk julekultur, og for nogle er den endda blevet en kultklassiker – en påmindelse om, at selv de største bommerter kan have en underholdningsværdi.

Så næste gang du tænder for julekalenderen, husk “Jul og grønne skove”. Den er et bevis på, at selv i julens magiske tid kan selv de bedste intentioner ende med at gå grueligt galt. Og måske er det netop det, der gør den så fascinerende – en påmindelse om, at ikke alt behøver at være perfekt for at være mindeværdigt.