Hvad hedder en trillebør på sønderjysk?

Kridtbar, trillebør eller…? En sønderjysk sproglig finurlighed

En trillebør. Et simpelt redskab, kendt af de fleste. Men hvad kalder man egentlig dette enhjulede arbejdsredskab syd for Kongeåen? Svaret er ikke helt entydigt, men et ord skiller sig ud: kridtbar.

“Kridtbar” er et farverigt udtryk, som dukker op i samtaler og fortællinger om det sønderjyske hverdagsliv. Ordet emmer af lokalhistorie og giver et glimt ind i en dialekt rig på nuancer. Det leder tankerne hen på de gamle, robuste trillebøre, der flittigt blev brugt til at transportere alt fra byggematerialer til haveaffald.

Men hvor stammer ordet “kridtbar” fra? En teori peger på en mulig forbindelse til transport af kridt, som tidligere blev brugt i landbruget til jordforbedring. Trillebøren var et oplagt redskab til at fordele kridten på markerne, og det er tænkeligt, at denne anvendelse har sat sit præg på sproget. En anden teori knytter ordet til den knirkende lyd, som en tungt lastet trillebør kan frembringe på grus eller sten – en lyd, der måske kunne minde om kridt, der skrives på en tavle.

Det er dog vigtigt at understrege, at sproget er levende og dynamisk, også i Sønderjylland. Selvom “kridtbar” er et autentisk sønderjysk ord, er det ikke nødvendigvis et udtryk, som alle sønderjyder bruger i dag. Ligesom andre dialektord er det i risiko for at blive fortrængt af rigsdansk, og brugen varierer fra egn til egn og generation til generation. Mange sønderjyder vil i dag anvende det mere almindelige ord “trillebør”, mens “kridtbar” primært bruges af ældre generationer eller i specifikke lokale sammenhænge.

Derfor er “kridtbar” mere end blot et synonym for trillebør. Det er et lille sprogligt vindue ind i Sønderjyllands fortid, en påmindelse om en rig kulturarv og et levende bevis på dialektens foranderlighed. Så næste gang du hører ordet “kridtbar”, så husk på den lille fortælling om det sønderjyske sprog og de historier, det gemmer på.