Hvornår aa til å?

År 1948: Den sidste nye danskleder i alfabetet

Bogstavet “å” er et af de danske bogstaver, der ofte tages for givet. Men dens indførelse i det danske alfabet i 1948 var en vigtig begivenhed, der markerede en udvikling i dansk ortografi. Igennem historien har vi brugt “Aa” og “aa” for at udtrykke denne lyd, men i 1948 blev det enklere og mere entydigt at benytte det uafhængige bogstav “å”.

Før 1948 fandt man ofte “Aa” eller “aa” i skrift. Det betød, at der var en visuel forskel og en svagere sammenhæng mellem de to former. Indførelsen af “å” som et selvstændigt bogstav skaffede en enklere og mere systematisk måde at angive lyden [ɔ] på. Det fjernede også en vis usikkerhed om, hvorvidt “Aa” eller “aa” skulle bruges i forskellige sammenhænge.

Det er vigtigt at bemærke, at indførelsen af “å” ikke kun var en ændring på papiret. Det havde en praktisk effekt, som både forbedrede læseoplevelsen og forenklede stavningen i tekster. Og selv om det måske ikke er det mest revolutionerende skridt i udviklingen af sproget, er det stadig en vigtig del af den danske sprogs historie. Det er det 29. bogstav i alfabetet, placeret efter “z”.