Hvor mange laver hjemmelavet mad?

Hjemmelavet mad på tilbagegang – Hvorfor spiser danskerne mindre selvtilberedt mad?

Danskerne spiser mindre hjemmelavet mad end tidligere. En markant nedgang i andelen af aftensmåltider, der er tilberedt fra bunden, er tydelig fra 2015 til 2021. I 2015 var 55% af aftensmåltiderne hjemmelavede, mens tallet i 2021 er faldet til 44%. Denne udvikling rejser interessante spørgsmål om ændringer i danskernes livsstil, madvaner og adgang til madvarer.

Faldet i andelen af hjemmelavet mad kan tilskrives en række faktorer. Et af de mest tydelige elementer er den stigende tidspres i moderne danskernes liv. Mange er presset af travle arbejdsplaner, karrieremæssige forpligtelser og familieliv, hvilket efterlader mindre tid til at tilberede et måltid fra bunden.

Samtidig er tilgængeligheden af hurtig og nem mad steget eksponentielt. Fra take-away restauranter og leverandører til færdigretter i supermarkederne er der et bredt udvalg af hurtige løsninger til at tilfredsstille sulten. Disse alternativer kan være en praktisk løsning i travle perioder, men kan også føre til en langsommere tilbagetrækning fra de sundhedsmæssige fordele ved selvtilberedte måltider.

Derudover er det værd at overveje stigende pris på råvarer. Prisen på frisk grøntsager og frugt, og i nogle tilfælde kød og fisk, er en væsentlig faktor. Den relative pris på hurtige, men ofte færdiglavede, produkter kan være mere attraktiv for mange husholdninger, når den overvejes sammen med den tid, der skal bruges på at tilberede et måltid fra grunden.

En anden vigtig faktor er den stigende popularitet af madlavningskurser, kokke-inspirerede opskrifter online, og social media-fællesskaber centreret omkring madlavning. Dette antyder, at danskerne har en voksende interesse i madlavning, men at dette ikke nødvendigvis oversættes til en øget præference for selvtilberedte måltider. Der kan være en adskillelse mellem interessen for madlavning og den faktiske adfærd i køkkenet.

Konklusionen er, at faldet i hjemmelavet mad er et komplekst fænomen med flere samvirkende årsager. Tidspres, tilgængelighed af hurtige alternativer, priser, og en mulig manglende overførsel fra interesse til handling spiller allesammen en rolle. Fortsatte undersøgelser i denne sag vil være afgørende for at forstå de underliggende drivkræfter bag denne tendens og eventuelle potentielle strategier for at fremme et mere hjemmelavet, og i sidste ende mere sundt, madforbrug i Danmark.