Er ADHD noget man er født med?

Er ADHD noget man er født med? – Mere end bare gener

Spørgsmålet om ADHD er medfødt er komplekst og kræver en nuanceret forståelse. Selvom vi ofte taler om ADHD som en medfødt tilstand, er det ikke så simpelt som et “ja” eller “nej.” Svaret ligger i et samspil af genetik, miljø og neurologisk udvikling.

Genernes rolle: Arv og miljøs indflydelse

Der er stærk evidens for en genetisk komponent i ADHD. Forskning viser en betydelig arvelighed, hvor risikofaktoren øges markant, hvis en forælder eller søskende har ADHD. Men genetikken fortæller ikke hele historien. Det er ikke et enkelt gen, der “forårsager” ADHD, men snarere et komplekst samspil af mange gener, der påvirker hjernens udvikling og funktion. Disse gener påvirker bl.a. dopamin- og noradrenalin-systemet, som spiller en central rolle i opmærksomhed, motivation og impulsregulering.

Det er vigtigt at understrege, at gener kun lægger en disposition. De danner en slags “grundplan” for hjernens udvikling. Miljømæssige faktorer spiller en afgørende rolle i, hvordan denne plan udfoldes. Faktorer som prænatal eksponering for alkohol eller tobak, fødselstraumer, tidlig barndomsoplevelser og den sociale og kulturelle kontekst kan alle interagere med de genetiske dispositioner og påvirke udviklingen af ADHD symptomer. En person med en stærk genetisk disposition for ADHD kan f.eks. udvikle relativt milde symptomer, hvis de vokser op i et støttende og struktureret miljø, mens en person med en svagere disposition kan udvikle alvorlige symptomer under ugunstige omstændigheder.

Neurologiske forskelle, ikke defekter

Det er essentielt at forstå, at ADHD ikke er en sygdom i traditionel forstand. Det er en neurologisk variation – en anden måde hjernen fungerer på. Det betyder ikke, at hjernen er beskadiget eller defekt, men at den er organiseret og fungerer anderledes. Billeder fra hjernescanninger viser faktisk forskelle i hjerneaktivitet og struktur hos personer med ADHD sammenlignet med personer uden. Disse forskelle kan påvirke evnen til at fokusere, regulere impulser og opretholde et passende aktivitetsniveau. Det er disse forskelle, der manifesterer sig som de symptomer, vi kender fra ADHD.

Konklusion: Et komplekst samspil

At sige, at ADHD er noget man er født med, er en forenkling, men ikke nødvendigvis forkert. Det er en neurologisk variation med et stærkt genetisk grundlag, der manifesterer sig i et samspil med miljømæssige faktorer. Det er ikke en sygdom, men en forskellig måde at være på, der kan kræve forståelse, støtte og tilpasninger for at sikre en optimal trivsel og funktion i hverdagen. Fokus bør derfor være på at forstå og håndtere de individuelle udfordringer, der følger med ADHD, frem for at søge en simpel ja/nej-besvarelse på et komplekst spørgsmål.