Hvad betyder ordet jævndøgn?

Hvad er jævndøgn?

Ordet “jævndøgn” kommer af de latinske ord “aequus” (lig) og “nox” (nat) og refererer til to specifikke dage om året, hvor dag og nat har omtrent samme længde. På disse dage krydser Solen himmelækvator, som er en imaginær linje, der deler himlen i to lige store halvkugler.

Jævndøgn indtræffer to gange om året: én gang omkring den 20. eller 21. marts og igen omkring den 22. eller 23. september. Forårjævndøgn markerer overgangen fra vinter til forår på den nordlige halvkugle og fra sommer til efterår på den sydlige halvkugle. Efterårsjævndøgn markerer det modsatte.

Selvom jævndøgn antyder, at dag og nat har lige lang varighed, er dette ikke helt præcist. På grund af atmosfærisk refraktion (solens lys, der bøjer, når det passerer gennem Jordens atmosfære) ser vi Solen over horisonten, selv når den faktisk er lidt under. Dette bevirker, at dagene er lidt længere end nætterne på jævndøgn.

Jævndøgn har stor betydning i forskellige kulturer over hele verden. Mange gamle civilisationer fejrede jævndøgn som en tid med fornyelse og balance, og de byggede endda monumenter til at markere disse begivenheder. For eksempel er Stonehenge i England en megalitisk struktur, der er designet til at justere med Solen under jævndøgn.