Hvor meget er dagen tiltaget med 1. februar?

Februar lysner: Solen vinder terræn

Den 1. februar mærker vi for alvor, at vinterens mørke greb løsner. Dagen er vokset med cirka 1 time og 40 minutter i forhold til årets korteste dag, vintersolhverv omkring den 21. december. Denne gradvise forlængelse af dagslyset er ikke tilfældig, men et resultat af et komplekst samspil mellem Jordens bane omkring solen og vores planets hældning.

Mens mange tror, at årstiderne skyldes Jordens varierende afstand til solen, er det faktisk hældningen på Jordens akse, der spiller den afgørende rolle. Jorden roterer ikke blot om solen i en perfekt cirkel, men i en ellipse. Selvom afstanden til solen varierer en smule i løbet af året, er det Jordens akse, der er hældt med ca. 23,5 grader, der er den primære årsag til årstidernes skiften.

Denne hældning betyder, at den nordlige og sydlige halvkugle modtager varierende mængder direkte sollys i løbet af året. Om vinteren er den nordlige halvkugle vippet væk fra solen, hvilket resulterer i kortere dage og lavere solhøjde. Omvendt, om sommeren er den nordlige halvkugle vippet mod solen, hvilket giver os længere dage og højere solhøjde.

Den 1. februar befinder vi os i en overgangsfase, hvor Jordens hældning gradvist begynder at favorisere den nordlige halvkugle igen. Solen klatrer højere på himlen hver dag, og dagslyset strækker sig i begge ender. Denne forlængelse på ca. 1 time og 40 minutter siden vintersolhverv er et tegn på, at foråret er på vej, og at lysere tider venter forude.

Det er dog værd at bemærke, at den præcise forlængelse af dagen den 1. februar kan variere en smule afhængig af geografisk placering. Jo længere nord man befinder sig, jo mere markant er forskellen mellem vinter- og sommersolhverv, og dermed også den oplevede forlængelse af dagen den 1. februar. Men uanset hvor i Danmark man befinder sig, er det tydeligt, at solen vinder terræn, og at vi går mod lysere tider.