Hvorfor nyser man af lys?

Solens Nys: En Forklaring på Fotoreaktive Nys

Hvorfor nyser nogle mennesker, når de udsættes for skarpt lys? Fænomenet, kendt som foto-nysning eller ACHOO-syndromet (Autosomal Dominant Compelling Helio-Ophthalmic Outburst), er en fascinerende, og til dels stadig mystisk, reaktion i kroppen. Selvom det rammer en betydelig del af befolkningen, er den præcise mekanisme bag stadig genstand for diskussion og forskning.

Modsat den udbredte misforståelse om, at det er lys, der direkte irriterer næsen, peger den mest accepterede teori på en overdreven neural forbindelse i hjernen. Det er ikke lyset i sig selv, der trigger nysen, men snarere hjernens fortolkning af det intense visuelle stimulus.

Forestil dig hjernen som et komplekst trafiknetværk. Normalt kører informationen fra sanserne – i dette tilfælde øjnene – til de relevante processeringscentre på en organiseret og effektiv måde. Hos personer med foto-nysning ser det imidlertid ud til, at der er en utilsigtet “kortslutning” eller en overdreven forbindelse mellem den visuelle cortex (den del af hjernen, der behandler visuelle informationer) og den trigeminale nerve.

Den trigeminale nerve er en central komponent i vores sensoriske system og er involveret i at registrere berøring, smerte og temperatur i ansigtet og hovedbunden. Blandt andet styrer den også nysen. Når skarpt lys rammer øjnene, sender øjnene et kraftigt signal til hjernen. Hos personer med foto-nysning fortolker hjernen dette signal ikke blot visuelt, men det “oversvømmer” også den trigeminale nerve, hvilket fortolkes som en irritation i næsen. Denne misfortolkning trigger derefter den ufrivillige nysereaktion.

Det er vigtigt at pointere, at dette ikke er en allergisk reaktion. Der er ingen specifikt allergen involveret. I stedet er det en overdreven reaktion fra nervesystemet, en form for neural “overfølsomhed.” Det er derfor, at selv personer uden andre næseproblemer kan opleve foto-nysning. Man kan forestille sig det som en slags “kryds-wiring” i hjernen, hvor et kraftigt visuelt signal udløser en reaktion i den trigeminale nerve, som ellers ville være uafhængig af lyset.

Yderligere forskning er nødvendig for at afdække alle aspekter af foto-nysning. Dog tyder den aktuelle viden på, at den overdreven neural forbindelse er arvelig, og at individuelle variationer i hjernens struktur og funktion spiller en rolle i at bestemme, hvorfor nogle mennesker nyser af lys, mens andre ikke gør. For de ramte er det dog en fascinerende, og til tider ubelejlig, påmindelse om hjernens kompleksitet og dens forunderlige, uforudsigelige evner.