Hvad koster det at dyrke 1 ha?

Hvad koster det at dyrke 1 ha i Danmark i dag? En kompleks ligning.

At sætte en præcis pris på at dyrke én hektar landbrugsjord i Danmark i dag er en umulig opgave. Prisen varierer drastisk afhængigt af en lang række faktorer, der gør en simpel talværdi misvisende. I stedet for en fast pris, bør man tale om en kompleks ligning med mange variable. Lad os se på nogle af de vigtigste elementer:

Jordpris: Dette er selvfølgelig en fundamental faktor. Prisen pr. hektar varierer enormt afhængigt af jordens kvalitet (dræning, frugtbarhed, jordtype), beliggenhed (nærhed til infrastruktur, markedsadgang) og efterspørgsel. En hektar frugtbar jord i en attraktiv region kan koste flere millioner kroner, mens en mindre attraktiv hektar i en mere afsidesliggende region kan fås til en brøkdel af prisen. Dette er en engangsudgift, men afgørende for den samlede investering.

Etableringsomkostninger: Udover selve jordprisen er der betydelige etableringsomkostninger. Dette inkluderer forarbejdning af jorden (pløjning, harvning, rensning), eventuel dræning eller andet jordforbedringsarbejde, såning eller plantning samt indkøb af frø eller planter. Omkostningerne varierer kraftigt afhængigt af afgrøden. En intensiv afgrøde som f.eks. grøntsager vil have langt højere etableringsomkostninger end en kornafgrøde.

Driftsomkostninger: Årlige driftsomkostninger omfatter gødning, pesticider (hvis anvendt), brændstof til maskiner, vedligeholdelse af maskiner, arbejdskraft (enten egen eller lønnet), forsikring og administration. Disse omkostninger er stærkt afhængige af valg af afgrøde, dyrkningsmetode (økologisk eller konventionel), markedsforhold og klima. Priserne på inputs som gødning og brændstof svinger kraftigt, hvilket gør det vanskeligt at forudsige årlige omkostninger.

Afgrødevalg og afkast: Afgrødevalget påvirker alle ovenstående punkter. En højværdiafgrøde som f.eks. frugt eller specialafgrøder har typisk højere etablerings- og driftsomkostninger, men potentielt også et højere afkast. En mindre krævende afgrøde vil have lavere omkostninger, men også et lavere afkast. Risiko for afgrødetab pga. sygdom, skadedyr eller vejrforhold skal også inkluderes i en realistisk beregning.

Leo de Jonges eksempel fra 1968: Sammenligningen med Leo de Jonges 750.000 kr. fra 1968 illustrerer, hvor vanskeligt det er at sammenligne omkostninger på tværs af årtier. Inflationen, teknologiske fremskridt, ændrede markedsforhold og forskellige statslige støtteordninger gør en direkte sammenligning meningsløs. Hans eksempel illustrerer dog de store initiale investeringer der kan være forbundet med at bringe jord i dyrkning.

Konklusion: Der findes ikke én enkelt pris for at dyrke 1 ha. At besvare spørgsmålet kræver en detaljeret analyse af alle ovenstående faktorer for en specifik situation. En landmand skal overveje jordpris, etableringsomkostninger, årlige driftsomkostninger, afgrødevalg og forventede afkast for at vurdere rentabiliteten. En generel pris vil derfor være misvisende og ubrugelig.