Er der pant på alle flasker?

Pant på alt? En guide til pantens forvirrende verden

Pant. Det lille beløb, der kan gøre en forskel for både miljøet og din pengepung. Men ved du egentlig, hvad der egentlig er pantpligt? Mange tror, at pant gælder alle flasker og dåser, men sandheden er lidt mere nuanceret. For at undgå at smide penge i skraldespanden (og skade miljøet), er det vigtigt at forstå reglerne.

Pantens kerne er simpel: Det er indholdet af beholderen, ikke beholderen i sig selv, der afgør, om der er pant. Dette betyder, at en smuk, genbrugelig flaske fyldt med hjemmelavet rabarbersaft ikke automatisk er pantpligtig. Til gengæld er den lille, kedelige plastflaske med sodavand det.

Så hvilke flasker og dåser har pant?

Pantordningen dækker specifikt følgende typer drikkevarer i flasker og dåser:

• Øl: Både dåser og flasker.
• Sodavand: Både dåser og flasker.
• Juice: Både dåser og flasker.
• Saft: Både dåser og flasker.
• Smoothies: Både dåser og flasker.
• Kildevand: Både dåser og flasker.
• Most: Både dåser og flasker.

Bemærk, at det er drikkens kategori der er afgørende. En flaske med en eksotisk juiceblanding, en energidrik eller en flaske med saft af æble og ingefær vil alle være pantpligtige, så længe de falder ind under en af ovenstående kategorier.

Hvad med… ?

Der er dog en række drikkevarer, der ofte skaber forvirring:

• Mælk: Ingen pant.
• Yoghurt: Ingen pant.
• Hjemmelavede drikkevarer: Ingen pant.
• Vine og spiritus: Ingen pant (med enkelte undtagelser for specielle kampagner).
• Iste: Afhænger af producenten og emballagen. Nogle iste er pantpligtige, andre ikke. Tjek altid pantmærket.

Det vigtigste at huske:

Før du smider en flaske eller dåse ud, skal du altid tjekke for pantmærket. Det er din garanti for, at du har ret til pant. Pantmærket angiver typisk pantbeløbet (normalt 1 krone eller 2 kroner) og har et tydeligt pantlogo.

Kort sagt: Pant handler ikke om beholderen, men om indholdet. Ved at være opmærksom på drikkens type og altid at tjekke pantmærket, kan du sikre dig både en bedre pengepung og et mere bæredygtigt samfund.