Er gaslighting ulovligt?

Gaslighting: En usynlig, men potentielt skadelig manipulation – Og hvorfor den sjældent ender i retten

Gaslighting er et begreb, der de seneste år har vundet indpas i vores sprogbrug, ofte brugt til at beskrive en form for psykisk manipulation, hvor en person forsøger at få en anden til at tvivle på sin egen hukommelse, opfattelse eller forstand. Men hvor går grænsen mellem dårlig opførsel og en handling, der er strafbar? Og er gaslighting i sig selv ulovligt? Svaret er komplekst.

Gaslighting: En subtil form for kontrol

Essensen af gaslighting ligger i at så tvivl hos offeret om deres egen realitet. Manipulatoren kan benægte hændelser, forvride fakta, eller direkte lyve for at få offeret til at føle sig forvirret, ustabil og ude af stand til at stole på sin egen dømmekraft. Konsekvenserne kan være dybtgående og føre til angst, depression, lavt selvværd og afhængighed af manipulatoren.

Er det ulovligt? Juridiske nuancer

I Danmark er gaslighting som isoleret fænomen ikke direkte ulovligt. Der findes ingen specifik lovparagraf, der kriminaliserer det. Men det betyder ikke, at der ikke kan være juridiske konsekvenser. Hvis gaslightingen eskalerer og bliver en del af et mønster af psykisk vold, kan det falde ind under straffelovens bestemmelser om vold, trusler eller anden ulovlig tvang.

Problemet er imidlertid bevisførelsen. Gaslighting er ofte subtil og foregår bag lukkede døre, uden vidner eller fysiske beviser. Manipulatoren er typisk dygtig til at dække sine spor og fremstille offeret som den “skøre” eller “overfølsomme” part.

Udfordringen ved at dokumentere manipulationen

Det er netop denne subtilitet, der gør det ekstremt vanskeligt at dokumentere og bevise gaslighting i en retssal. En retssag kræver konkrete beviser, og i sager om psykisk vold er det ofte ord mod ord. Offeret skal kunne sandsynliggøre, at der er foregået en systematisk manipulation, der har resulteret i en væsentlig forringelse af deres livskvalitet eller psykiske helbred.

Derudover er det ofte først sent i processen, at offeret overhovedet er klar over, at de er udsat for gaslighting. Manipulationen er designet til at nedbryde deres selvtillid og få dem til at tvivle på deres egen dømmekraft, hvilket kan gøre det svært at erkende og italesætte det, der foregår.

Hvad kan man gøre?

Selvom det er sjældent, at gaslighting fører til en straffesag, betyder det ikke, at offeret er magtesløst. Det er afgørende at:

• Søge hjælp: Tal med en terapeut, ven eller familie, der kan hjælpe dig med at genkende manipulationen og støtte dig i at komme ud af forholdet.
• Dokumentere: Hvis det er muligt, før en form for dagbog eller logbog over hændelser og samtaler, der kan bruges som bevis senere.
• Sætte grænser: Lær at sige nej og fastholde dine grænser. Jo mere selvsikker du er, jo sværere bliver det for manipulatoren at påvirke dig.
• Overveje juridisk rådgivning: Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er udsat for psykisk vold, bør du søge juridisk rådgivning for at få klarhed over dine rettigheder og muligheder.

Konklusion

Gaslighting er en alvorlig form for psykisk manipulation, der kan have dybtgående konsekvenser for offerets velvære. Selvom det sjældent er direkte ulovligt, er det vigtigt at erkende, at det er en skadelig adfærd, der bør tages alvorligt. Ved at øge bevidstheden om gaslighting og de mekanismer, der ligger bag, kan vi hjælpe ofre med at genkende manipulationen, søge hjælp og beskytte sig selv. Selvom retsforfølgelse er sjælden, er det vigtigste skridt at bryde tavsheden og søge den støtte, der er nødvendig for at komme videre.