Hvad betyder en underretning for mig?

Hvad betyder en underretning for mig? – Når bekymring bliver handling

En underretning. Ordet kan lyde skræmmende, men i bund og grund handler det om omsorg. Det er en besked om, at en voksen er bekymret for et barns eller en ungs trivsel. Denne bekymring kan dreje sig om alt fra mistanke om vold til mere subtile tegn på mistrivsel, som f.eks. ændringer i adfærd, manglende skolegang eller forældres manglende evne til at dække barnets grundlæggende behov.

Hvem kan underrette?

En underretning kan komme fra alle, der har en bekymring. Det kan være en lærer, en pædagog, en sundhedsplejerske, en socialrådgiver, en nabo eller endda en helt tilfældig forbipasserende. Ingen skal tøve med at melde sin bekymring, for selv en vag mistanke kan være afgørende for at et barn får den hjælp, det har brug for.

Hvordan foregår det?

Der er ingen specifik form for en underretning. Den kan gives telefonisk til det lokale Familiecenter eller den sociale forvaltning, eller den kan gives skriftligt. Det vigtigste er, at bekymringen bliver formidlet. Det er ikke nødvendigt at have beviser, blot en oprigtig bekymring.

Hvad sker der, når en underretning er givet?

Når en underretning er modtaget, vil de sociale myndigheder foretage en vurdering af situationen. Denne vurdering kan omfatte en samtale med forældrene, observation af barnet og eventuelt kontakt til andre relevante fagpersoner. Formålet er at fastslå, om der er behov for hjælp og støtte til barnet og familien.

Er det at underrette en anklage?

Nej. En underretning er ikke en anklage, men en signalering af en bekymring. Det er vigtigt at huske, at en underretning ikke automatisk fører til en undersøgelse, hvor forældrene bliver beskyldt for noget.

Hvad hvis jeg modtager en underretning?

Hvis du som forælder modtager en underretning, kan det være en ubehagelig oplevelse. Det er vigtigt at huske, at hensigten er at hjælpe. Samarbejde med de sociale myndigheder er i alles interesse. At være åben og ærlig om familiens situation kan bidrage til at finde de bedste løsninger for dit barn.

At underrette er et tegn på ansvarlighed. Det er en måde at beskytte børn og unge, der måske ikke selv kan tale for sig. Hvis du er i tvivl, er det altid bedre at underrette end at overse en bekymring. Husk, du er ikke alene i din bekymring – der er hjælp at hente.

Kontakt din lokale kommune eller Familiecenter for at få mere information.