Hvad er forskellen mellem byretten og landsretten?

Byretten vs. Landsretten: To trin på retsvæsenets stige

Det danske retssystem er opbygget i en hierarkisk struktur, hvor sager behandles i forskellige instanser, afhængigt af sagens fase. For de fleste er de to første trin i denne proces byretten og landsretten, og forståelsen af deres forskel er afgørende for at navigere i retssystemet.

Byretten: Førsteinstansen – hvor det hele starter

Byretten er den første instans, hvor en sag behandles. Tænk på den som den “opstartende” domstol. Her foregår den første rettergang, hvor beviser fremlægges, vidner afhøres, og dommeren træffer en afgørelse. Uanset sagens art – uanset om det er en civil sag om skilsmisse, en straffesag om tyveri, eller en arvesag – begynder retsprocessen altid i byretten. Dommen fra byretten er bindende, medmindre en af parterne vælger at anke.

Byretten har en lokal karakter, og der findes byretter spredt over hele landet, geografisk tilpasset befolkningen. Det betyder, at du som borger vil typisk have din sag behandlet i byretten i din eller den relevante kommunes område. Dette er praktisk, da det reducerer rejseafstand og eventuelle besværligheder for de involverede. Dommeren i byretten træffer afgørelsen alene, uden et nævningeting, i de fleste civile sager. I straffesager kan der dog være en domsmandsdomstol, der består af en dommer og to domsmænd.

Landsretten: Appelinstansen – en chance for en ny vurdering

Landsretten fungerer som appelinstans. Det betyder, at den behandler anker over domme afsagt i byretten. En part, der ikke er tilfreds med byrettens dom, har ret til at anke sagen til landsretten. Landsretten gennemgår ikke hele sagen fra bunden, men koncentrerer sig om de specifikke punkter, der er anket. De gennemgår dommens begrundelse og vurderer, om byretten har begået fejl i sagsbehandlingen eller i sin retlige vurdering.

I modsætning til byretten har landsretten en regional karakter. Der er to landsretter i Danmark: Østre Landsret med domicil i København, der behandler anker fra byretter i Sjælland, Bornholm, Lolland-Falster og København, og Vestre Landsret med domicil i Viborg, der behandler anker fra byretter i Jylland, Fyn og Sønderjylland. Dommen fra landsretten er bindende, medmindre sagen ankes til Højesteret. I landsretten afgøres sagen altid af tre dommere, der sammen diskuterer og træffer afgørelsen.

Højesteret: Den sidste instans

For at fuldende billedet: Højesteret er den øverste instans i det danske retssystem. En dom fra landsretten kan ankes til Højesteret, men det kræver, at der er tale om en sag af principiel betydning, eller at der er sket en væsentlig retlig fejl i landsretten. Højesterets afgørelse er endelig.

Kort sagt: Byretten er starten, landsretten er muligheden for en ny vurdering, og Højesteret er den endelige instans. Forståelsen af denne hierarkiske struktur er nøglen til at forstå, hvordan det danske retssystem fungerer.