Hvad er forskellen på at være domsmand og nævning?

Dommer, domsmand eller nævning: Tre roller, én retssal

I den danske retssal spiller flere aktører en afgørende rolle i afgørelsen af sager. Mens dommeren står i spidsen og har den juridiske ekspertise, er domsmænd og nævninge lægdommere, der bidrager med et borgerligt perspektiv. Men hvad er egentlig forskellen på disse to typer af lægdommere?

Først og fremmest er det værd at understrege, at dommeren er den juridiske ekspert. Dommeren leder retssagen, vurderer bevismaterialet i lyset af loven og træffer den endelige afgørelse, i samarbejde med domsmændene eller nævningene afhængigt af sagens karakter. Dommeren er en uddannet jurist, udpeget af staten.

Domsmanden er en lægdommer, der deltager i alle typer straffesager og visse civile sager, hvor det drejer sig om vurderinger af skyld og straf, eller om civilretlige erstatningssager. Domsmanden bidrager med sit “almindelige” perspektiv på sagen og vurderer sagen ud fra en borgerlig synsvinkel. Domsmandens rolle er ikke at anvende loven, men at bidrage med en sund fornuft-bedømmelse af sagens omstændigheder og afgørende beviser. Domsmænd deltager i alle dele af retssagen, fra bevisførelsen til afsigelsen af dommen.

Nævningen er også en lægdommer, men deres rolle er mere specifik og begrænset. Nævninger deltager kun i alvorlige straffesager, hvor der er risiko for en straf på over fire års fængsel. Dette understreger nævninges rolle som repræsentanter for samfundets retsfølelse i de mest alvorlige sager. De har det samme ansvar som domsmænd for at vurdere sagen og bidrage til domsafsigelsen, men deres involvering er altså begrænset til denne specifikke type sager. De er en del af den såkaldte nævningeting.

Det er en essentiel forskel, at mens domsmænd deltager i en bred vifte af sager, fokuserer nævninge på de mest alvorlige straffesager, hvor samfundets retsopfattelse er ekstra vigtig. Begge roller er dog afhængige af borgernes aktive medvirken i retssystemet og giver et værdifuldt supplement til dommerens juridiske ekspertise.

Endelig er det relevant at nævne den økonomiske kompensation. Domsmandsbetalingen ligger i øjeblikket på 1.100 kr. pr. dag, og der er mulighed for at søge transportgodtgørelse. Dette er selvfølgelig en kompensation for den tid og det engagement, som domsmænd og nævninge investerer i retssystemet. Det understreger, at deres bidrag er værdsat af samfundet.

I bund og grund handler det om at sikre et retssystem, der er både retfærdigt og repræsentativt for hele befolkningen. Dommere, domsmænd og nævninge spiller hver deres afgørende rolle i at opnå dette mål.