Hvad må en 15-årig selv bestemme?

15 år og selvbestemmelse: En balancegang mellem rettigheder og ansvar

At være 15 år er en tid præget af store forandringer – både fysisk, emotionelt og socialt. Det er også en alder, hvor den unge begynder at navigere i en verden med stigende selvstændighed og ansvar. Et centralt aspekt af denne overgang er retten til selvbestemmelse, særligt inden for sundhed. Men hvor langt rækker denne rettighed egentlig?

Lovgivningen er klar på ét område: unge på 15 år og derover har ret til selv at bestemme over deres egen sundhedsbehandling. Dette betyder, at de kan give et såkaldt informeret samtykke. Det indebærer, at den unge skal have fået tilstrækkelig information om den pågældende behandling, dens fordele og risici, samt alternative behandlingsmuligheder, før de træffer en beslutning. Sundhedspersonalet har pligt til at sikre, at denne information formidles på en alderssvarende og forståelig måde.

Det er afgørende at forstå, at sundhedspersonalet udelukkende skal indhente samtykke fra den unge selv. Forældrenes samtykke er ikke nødvendigt, selvom de naturligvis kan spille en støttende rolle i processen. Dette er et vigtigt skridt mod at anerkende den unges stigende modenhed og selvstændighed. Det understreger, at den unge har ret til at træffe sine egne beslutninger om sin krop og sit helbred, selv om disse beslutninger måske ikke altid stemmer overens med forældrenes ønsker.

Men selvbestemmelsen er ikke ubegrænset. Hvis den unge vurderes til at have en utilstrækkelig forståelse af situationen eller den foreslåede behandling – for eksempel på grund af en psykisk sygdom – kan samtykket være ugyldigt. I sådanne tilfælde vil sundhedspersonalet skulle foretage en faglig vurdering i samarbejde med eventuelle andre relevante fagpersoner og tage den beslutning, der bedst beskytter den unges velbefindende.

Der kan opstå komplekse situationer, hvor den unges ønske står i kontrast til forældrenes bekymringer. Det er her vigtigt, at alle involverede parter kommunikerer åbent og respektfuldt. Forældrenes rolle er at støtte og vejlede, men ikke at diktere. Åben kommunikation mellem den unge, forældrene og sundhedspersonalet kan bidrage til at finde den bedste løsning, der tager hensyn til både den unges rettigheder og deres velvære.

Selvbestemmelse på 15 år er altså ikke blot et spørgsmål om lov og ret, men også om ansvar og modenhed. Det kræver en balancegang mellem at give unge plads til at træffe egne valg og samtidig sikre, at disse valg er velinformeret og i deres bedste interesse. Det er en proces, der kræver forståelse, dialog og en fælles indsats fra alle involverede.