Hvad tjener en bobestyrer?

Millionindtægt for en sekretær? Myten om bobestyrerens lukrative timepris.

Debatten om bobestyreres honorarer er ofte præget af tal, der får øjnene til at spærre op. Nyligt har et specifikt eksempel cirkuleret, der påstår, at en omregning af et samlet honorar til en timepris resulterer i et svimlende beløb på 3.125 kroner i timen. Dette har ført til påstande om, at selv sekretæropgaver i forbindelse med en konkursbo kan generere en månedsløn på næsten en halv million kroner, hvis denne timepris anvendes. Men er virkeligheden så rosenrød for alle involverede? Svaret er et rungende nej.

Problemet med den ovennævnte beregning ligger i dens forenkling. At udregne en gennemsnitlig timepris ud fra et enkelt, isoleret tilfælde, giver et vildledende billede af bobestyreres faktiske indtjening. Et samlet honorar afspejler ikke blot den tid, der er brugt på selve arbejdet – det inkluderer også en lang række andre faktorer.

Kompleksiteten i bobestyrerhonorarer:

Bobestyreres honorarer fastsættes ud fra en kompleks beregning, der tager højde for:

• Boets størrelse og kompleksitet: Et lille bo med en enkel gældssituation vil kræve væsentligt mindre arbejde end et stort bo med mange kreditorer, komplicerede aktiver og potentielle retssager.
• Arbejdsomfanget: Dette inkluderer alt fra vurdering af aktiver og forhandling med kreditorer til salg af aktiver, afvikling af gæld og aflevering af en afsluttende beretning. Arbejdet varierer enormt fra sag til sag.
• Risikoen: Nogle konkursboer er mere risikable end andre. Et bo med potentielle retssager eller tvister vil typisk kræve mere arbejde og dermed et højere honorar.
• Resultatet af arbejdet: Bobestyrerens honorar er ofte knyttet til den værdi, der kan indhentes til boet. Et succesfuldt salg af aktiver kan berettige til et højere honorar.
• Erfaring og specialisering: Erfarne bobestyrere med specialiseret viden indenfor specifikke områder (f.eks. fast ejendom eller intellektuel ejendom) vil ofte have højere honorarer.

Myten om den guldrandet løn:

Den høje timepris på 3.125 kr. i det omtalte eksempel er derfor sandsynligvis et misvisende udtryk for den faktiske indtjening. Den tager ikke højde for den tid, der bruges på administration, research, forhandlinger og dokumentation – opgaver der alle er en væsentlig del af bobestyrerarbejdet. Desuden er det usandsynligt, at en sekretær alene ville stå for en så stor del af arbejdet, at den påståede månedsløn på næsten en halv million kroner ville være realistisk.

I stedet for at fokusere på isolerede timepriser, er det nødvendigt at have et mere nuanceret billede af, hvordan bobestyreres honorarer fastsættes og hvilke faktorer der spiller ind. At forenkle processen og udelukkende fokusere på en gennemsnitlig timepris giver et ufuldstændigt og vildledende indtryk af både arbejdsbyrden og den faktiske indtjening.