Hvem har ret til befordring?

Hvem har ret til kørselsfradrag? Myter og fakta om befordringsfradrag.

Mange danskere pendler til arbejde, og spørgsmålet om kørselsfradrag – eller rettere sagt, hvem der har ret til det – er ofte omgærdet af forvirring. Artiklen her klargør reglerne og afliver nogle myter omkring befordringsfradraget.

Grundlæggende rettighed: Fradraget er en skatterabat, der kompenserer for de udgifter, du har til transport til og fra arbejde. Det er en rettighed, og ikke en gave, der skal ansøges om. Men der er betingelser.

Afstanden er afgørende: Den mest kendte betingelse er afstanden. Din samlede arbejdsvej – tur-retur – skal være over 24 kilometer. Det er ikke afstanden fra hjemmet til arbejdspladsen, men den samlede afstand for hele turen. Bor du 12 kilometer fra arbejde, skal du altså køre mindst 24 kilometer i alt for at have ret til fradraget. Maler du huse i et område med mange opgaver, hvor hver opgave kræver kørsel, kan du ikke lægge kilometer til hver opgave sammen, da dette er en arbejdsopgave og ikke din normale pendlertur.

Alle lønnede beskæftigelser: En udbredt misforståelse er, at kun fastansatte har ret til kørselsfradrag. Dette er forkert. Retten gælder for alle lønnede jobs, hvor du betaler arbejdsmarkedsbidrag. Det omfatter altså også:

• Studiejobs: Kører du til et studiejob, og den samlede tur-retur afstand overstiger 24 km, har du ret til fradrag.
• Praktikpladser: Tilsvarende gælder for praktikpladser. Afstanden er afgørende.
• Vikartimer: Også ved vikaransættelser, hvor du kører til forskellige arbejdspladser, skal den samlede kilometertal på en given dag overgå 24 km for at give ret til fradrag. Du kan ikke lægge kilometerne fra flere forskellige vikarjobs sammen, medmindre det er en del af en sammenhængende arbejdsdag.
• Aftaler om fleksible arbejdsordninger: arbejder du på forskellige adresser indenfor samme ansættelsesforhold, beregnes fradraget kun for den normale kørsel til din faste arbejdsadresse, hvis det findes.

Kun de faktiske dage: Det er vigtigt at huske, at fradraget kun beregnes for de dage, du faktisk kører til og fra arbejde. Har du f.eks. arbejdet hjemmefra en dag, har du ikke ret til kørselsfradrag for den dag.

Dokumentation: Selvom du ikke behøver at ansøge om kørselsfradraget, er det vigtigt at føre en god dokumentation over din kørsel. Skatterådet anbefaler at føre kørselsjournal. Denne dokumentation bruges ved en eventuel kontrol fra skat.

Konklusion: Retten til kørselsfradrag er en vigtig rettighed for mange danskere. Forståelse af reglerne – specielt omkring afstanden og kravet om arbejdsmarkedsbidrag – er afgørende for at sikre, at du får den korrekte skattefradrag. Tvivl om din ret til fradrag bør altid afklares med Skattestyrelsen.