Hvem har ret til diagnosetillæg?

Diagnosetillæg: Hvem får det, og hvorfor?

Diagnosetillæg er en økonomisk støtte til personer med alvorlige psykiske lidelser. Men hvem har egentlig ret til denne støtte, og hvad afgør, om man er berettiget? Det er ikke altid ligetil, og forståelsen af reglerne er afgørende for at kunne søge og opnå den nødvendige hjælp.

Lovgivningen definerer specifikke psykiske lidelser, der berettiger til diagnosetillæg. Det drejer sig ikke om alle former for psykisk sygdom, men om en række diagnoser, der karakteriseres af alvorlige symptomer og ofte betydelig funktionsnedsættelse i dagligdagen. Centralt står diagnoserne inden for psykoser, som kan have en betydelig og langvarig indflydelse på en persons liv.

De mest almindelige diagnoser, der giver ret til diagnosetillæg, inkluderer:

• Skizofreni: En alvorlig psykisk lidelse karakteriseret af hallucinationer, vrangforestillinger og forstyrret tænkning.
• Skizotypisk sindslidelse: En lidelse med lignende symptomer som skizofreni, men i en mindre alvorlig grad.
• Skizoaffektiv lidelse: En lidelse, der kombinerer symptomer på skizofreni og affektive lidelser (depression og mani).
• Andre psykotiske tilstande: Det er vigtigt at bemærke, at også andre psykotiske tilstande, uanset deres varighed, kan berettige til diagnosetillæg. Det afgørende er sværhedsgraden af symptomerne og den dermed forbundne funktionsnedsættelse.
• Emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline-type: Denne personlighedsforstyrrelse karakteriseres af ustabile relationer, identitet og følelser, impulsivitet og selvskadelig adfærd. Også her er det den samlede vurdering af funktionsnedsættelse, der er afgørende.

Det er ikke blot diagnosen alene, der afgør retten til tillægget. Der skal foreligge en dokumenteret diagnose stillet af en læge, typisk en psykiater eller speciallæge i psykiatri. Denne diagnose skal være baseret på en grundig undersøgelse og vurdering af den enkeltes symptomer og funktionsniveau. En afgørende faktor er graden af funktionsnedsættelse i dagligdagen. Det betyder, at selvom man har en diagnose, der i princippet berettiger til tillægget, kan man blive afvist, hvis funktionsnedsættelsen ikke anses for at være tilstrækkelig alvorlig.

Det er derfor afgørende at:

• Opsøge professionel hjælp og få stillet en præcis diagnose hos en autoriseret læge.
• Dokumentere funktionsnedsættelsen tydeligt, fx gennem journaler, erklæringer fra behandlere og beskrivelser af konkrete vanskeligheder i hverdagen.
• Søge information hos den relevante myndighed om ansøgningsprocessen og de specifikke krav.

At navigere i systemet omkring diagnosetillæg kan være komplekst. Det er derfor vigtigt at søge hjælp og støtte fra fagpersoner, både i forhold til at få stillet den korrekte diagnose og i forhold til ansøgningsprocessen. En god forståelse af de gældende regler og krav er altafgørende for at kunne opnå den støtte, man har ret til.