Hvilke diagnoser giver ledsagerkort?

7 udsigt

Et ledsagekort udstedes til personer med handicap, der kræver ledsagelse uden for hjemmet. Dette gælder eksempelvis kørestolsbrugere, blinde, personer med autisme eller udviklingshæmning, og andre med lignende behov for støtte under aktiviteter.

Kommentar 0 kan lide

Ledsagekort: Mere end blot en blå firkant – en nøgle til deltagelse

Et ledsagekort er mere end blot en lille blå firkant; det er et symbol på anerkendelse af et behov for støtte og en nøgle til at kunne deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Mens kortet i sig selv ikke angiver en specifik diagnose, er det udstedelsen af kortet, der afspejler den enkeltes behov for ledsagelse uden for hjemmet. Det er altså ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende, men den funktionsnedsættelse, der følger med diagnosen, og som kræver ledsagelse for at kunne fungere i sociale sammenhænge.

Kort sagt: Ledsagekortet er ikke en diagnose-liste, men et dokument der bekræfter behovet for ledsagelse.

Mange forskellige diagnoser kan føre til behov for et ledsagekort. Det er vigtigt at understrege, at listen ikke er udtømmende, og at graden af behov for ledsagelse kan variere enormt fra person til person, selv inden for samme diagnose:

Eksempler på diagnoser, der kan føre til et behov for ledsagekort:

  • Fysiske handicap: Dette inkluderer personer med begrænset mobilitet, såsom kørestolsbrugere, personer med amputationer, arthrose, muskeldystrofi og andre tilstande, der begrænser deres evne til at bevæge sig uafhængigt.
  • Synshandicap: Blinde og svagsynede kan have behov for ledsagelse til navigation og for at sikre sikkerhed under aktiviteter uden for hjemmet.
  • Hørselshandicap: Selvom hørselshandicap ikke altid kræver ledsagelse, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt, især i støjende omgivelser eller situationer, hvor kommunikation er afgørende.
  • Udviklingshandicap: Personer med udviklingshandicap, såsom autisme eller Downs syndrom, kan have behov for ledsagelse på grund af kognitive eller adfærdsmæssige udfordringer, der kan vanskeliggøre selvstændig færden og navigation i sociale situationer.
  • Neurologiske lidelser: Lidelser som epilepsi, multipel sclerose (MS), Parkinsons sygdom og andre neurologiske tilstande kan medføre behov for ledsagelse på grund af uforudsigelige episoder, balanceproblemer eller kognitive svækkelser.
  • Psykiatriske lidelser: I visse tilfælde kan personer med alvorlige psykiatriske lidelser have behov for ledsagelse for at sikre deres sikkerhed og velvære. Dette afhænger af den enkeltes tilstand og behov.
  • Andre tilstande: Også andre tilstande, der begrænser evnen til at klare sig selv i offentlige rum, kan berettige til et ledsagekort. Dette kunne for eksempel være personer med kroniske smerter, eller personer med alvorlige hjerte- eller lungesygdomme.

Det er kommunen, der vurderer behovet for ledsagekort, og det er en individuel vurdering baseret på den enkeltes funktionsniveau og behov. At have et ledsagekort er ikke en skam, men snarere en anerkendelse af, at en person har behov for støtte for at deltage fuldt ud i samfundslivet. Kortet symboliserer med andre ord en ret til fuld deltagelse, ikke en begrænsning.