Hvilken lov regulerer retten til gratis sygehusbehandling i Danmark?

Den danske ret til sygehusbehandling: Mere end bare gratis?

Spørgsmålet om gratis sygehusbehandling i Danmark er komplekst og kan ikke besvares med et enkelt lovnummer. Mens begrebet “gratis” er vildledende, da skatter finansierer systemet, garanterer den danske velfærdsmodel en ret til sygehusbehandling. Denne ret er imidlertid ikke absolut ubegrænset og styres af en række lovgivningsmæssige bestemmelser, hvor Bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om sygehusvæsenet spiller en central rolle, men ikke er den eneste afgørende faktor.

Bekendtgørelse nr. 657 fastlægger rammerne for adgangen til sygehusbehandling, men den definerer ikke en “ret til gratis behandling” i sig selv. Den præciserer i stedet hvem der har ret til behandling og under hvilke betingelser. Bekendtgørelsen behandler både personer med fast bopæl i Danmark og personer med midlertidig ophold, men adgangen er betinget af forskellige faktorer, der går ud over blot bopæl.

For eksempel skal behandling være medicinsk nødvendig og foregå på et offentligt sygehus eller en godkendt privat institution. Selv med bopæl i Danmark vil en patient ikke automatisk have ret til enhver behandling, de måtte ønske. Behandlingen skal vurderes nødvendig af sundhedsvæsnet, og der kan være ventetider. Bekendtgørelsen fastlægger heller ikke, hvad der skal forstås ved “nødvendig behandling”, hvilket afhænger af lægefaglig vurdering og prioritering af ressourcer.

Derudover spiller flere andre love og bekendtgørelser en væsentlig rolle:

• Lov om sygesikring: Denne lov regulerer finansieringen af sygehusvæsenet og fastlægger, hvem der er omfattet af den offentlige sygesikring.
• Lov om patientrettigheder: Denne lov sikrer patienterne en række rettigheder i forbindelse med behandling, herunder ret til information, medbestemmelse og klagemuligheder.
• Sundhedsloven: Denne lov er den overordnede ramme for sundhedsvæsenet i Danmark og indeholder bestemmelser om alt fra forebyggelse til behandling.

Bekendtgørelse nr. 657 er altså et vigtigt stykke lovgivning, men det er en del af et større billede. Den danske ret til sygehusbehandling er ikke et simpelt spørgsmål om gratis adgang, men et samspil af lovgivning, lægefaglig vurdering og ressourcetildeling inden for et velfærdssystem. At kalde behandlingen “gratis” giver et ufuldstændigt og potentielt misvisende billede af den kompleksitet, der ligger til grund for systemet. Det er rettigheden til nødvendig sygehusbehandling, finansieret af fællesskabet, og reguleret af et komplekst system af love og bekendtgørelser, der er kernepunktet.