Hvor gammel skal man være for at give samtykke?

Den svære alder: Hvornår kan unge selv bestemme over deres krop?

Spørgsmålet om, hvornår en ung person kan give et gyldigt samtykke til behandling, er komplekst og afgørende for at sikre både den unges autonomi og beskyttelse. Lovgivningen forsøger at balancere disse to hensyn, men grænserne kan være vanskelige at navigere. I Danmark er aldersgrænsen for selvstændig samtykkekompetence ikke entydig, da den afhænger af den konkrete situation og den unges modenhed.

En udbredt misforståelse er, at alle under 18 år automatisk kræver forældres samtykke til al form for behandling. Dette er ikke korrekt. For behandling indenfor sundhedsvæsenet gælder en vigtig præcisering: Unge fyldt 15 år har ret til selv at give et informeret samtykke. Dette betyder, at sundhedspersonale ikke skal kontakte forældrene for at indhente samtykke, men udelukkende skal sikre sig, at den unge på 15 år eller derover forstår den pågældende behandling, dens risici og konsekvenser, og at samtykket er frivilligt.

Denne aldersgrænse på 15 år er dog ikke en absolut regel. I situationer, hvor den 15-årige vurderes ikke at have den nødvendige modenhed til at forstå kompleksiteten af behandlingen, kan sundhedspersonalet stadig finde det nødvendigt at inddrage forældrene. Denne vurdering skal ske individuelt og baseres på den unges kognitive evner, forståelse af situationen og evne til at træffe selvstændige beslutninger.

Det er vigtigt at understrege, at den unge skal informeres grundigt om behandlingen. Sundhedspersonalet har en forpligtelse til at sikre, at informationen er tilpasset den unges alder og forståelsesevne. Dette inkluderer både fordele og risici ved behandlingen samt alternative behandlingsmuligheder.

I tilfælde af alvorlig sygdom eller behandling, der indebærer betydelige risici, kan det være hensigtsmæssigt at inddrage både den unge og forældrene i beslutningsprocessen, selvom den unge er over 15 år. Dette sikrer en mere holistisk og støttende tilgang, hvor den unges autonomi respekteres, men også forældrenes rolle som omsorgspersoner anerkendes.

Samlet set er lovgivningen omkring samtykkekompetence for unge kompleks og kræver en individuel vurdering i hver enkelt sag. Fokus skal altid ligge på den unges ret til selvbestemmelse og en grundig og alderssvarende information, der sikrer et informeret og frivilligt samtykke. Tvetydige situationer kræver en tæt dialog mellem sundhedspersonalet, den unge og eventuelt forældrene for at nå frem til den bedste løsning. Det er en afvejning mellem den unges stigende autonomi og behovet for beskyttelse.