Hvor lang tid kan man være syg uden lægeerklæring?

Sygemeldt – Hvornår kræves en lægeerklæring?

Sygemelding er en ubehagelig situation, både for den syge og for arbejdsgiveren. Men hvor lang tid kan man være syg uden at skulle fremlægge en lægeerklæring? Svaret er desværre ikke entydigt, og afhænger i høj grad af den individuelle situation og arbejdsaftalen. Lovgivningen stiller ikke et konkret tidsrum op, men der er klare retningslinjer, især ved længerevarende sygefravær.

De første 14 dage:

I de første fjorten dage af et sygefravær er det generelt op til den syge at informere arbejdsgiveren om sygdommen. Arbejdsgiveren har dog ret til at kræve dokumentation for sygdommen, men dette er ikke en automatisk procedure. Det er typisk den syges eget ansvar at melde fra og holde arbejdsgiveren løbende orienteret om forventet tilbagevenden til arbejdet. En hurtig tilbagevenden er til fordel for både den ansatte og arbejdsgiveren.

Efter 14 dage:

Hvis sygefraværet strækker sig ud over fjorten dage, ændres situationen markant. Her kan arbejdsgiveren kræve en lægeerklæring, der både bekræfter sygdommen og gerne også indeholder en prognose for sygdomsforløbet. Det er dog vigtigt at bemærke, at arbejdsgiveren ikke kan diktere, hvilken læge den syge skal opsøge. Den ansatte har ret til at vælge sin egen læge eller speciallæge til at udarbejde erklæringen.

Prognosen – et vigtigt element:

En prognose for sygefraværet er afgørende for både arbejdsgiver og den sygemeldte. Prognosen giver arbejdsgiveren mulighed for at planlægge arbejdsopgaverne og eventuelt søge vikarer. For den ansatte giver en præcis prognose et klarere billede af situationen og kan være med til at lette den psykiske belastning ved et længerevarende sygefravær. Manglende prognose kan i nogle tilfælde føre til yderligere undersøgelse af situationen, f.eks. via en arbejdsskadeforsikring.

Andre relevante faktorer:

Udover den tidsmæssige grænse på fjorten dage, spiller flere andre faktorer ind:

• Arbejdsaftalen: Kollektive overenskomster eller individuelle aftaler kan indeholde specifikke regler om lægeerklæringer.
• Arbejdsgivers bekymringer: Hvis der er mistanke om misbrug eller usikkerhed om sygdommens art, kan arbejdsgiveren også kræve dokumentation tidligere end efter 14 dage. Dette skal dog altid ske på en ordentlig og respektfuld måde.
• Typer af sygdom: Nogle sygdomme kræver dokumentation hurtigere end andre, f.eks. arbejdsskader.

Konklusion:

Selvom lovgivningen ikke fastsætter en præcis tidsfrist for lægeerklæring ved sygefravær, er de fjorten første dage en slags “gråzone”. Herefter kan arbejdsgiveren kræve en lægeerklæring, der inkluderer en prognose. Kommunikation og et åbent forhold mellem arbejdsgiver og den sygemeldte er afgørende for at håndtere situationen på en effektiv og respektfuld måde. Tvivlsspørgsmål bør altid afklares med fagforening eller en advokat, hvis det er nødvendigt.