Hvor mange børn er omsorgssvigtet i Danmark?

Skyggerne bag tallene: Omsorgssvigt i Danmark – Et komplekst billede

Årligt modtager danske myndigheder omkring 78.000 underretninger om børn og unge (0-17 år), der potentielt er udsatte for omsorgssvigt. Et tal, der i sin konstans over de seneste år – fra 2019 til 2021 – skjuler en dyster sandhed: et betydeligt antal børn lever i familier præget af udfordringer, der truer deres trivsel og udvikling. Men hvor mange børn er faktisk omsorgssvigtede? Spørgsmålet er komplekst og kræver en nuanceret forståelse af tallenes begrænsninger.

De 78.000 underretninger er ikke et præcist mål for antallet af omsorgssvigtede børn. En underretning kan omfatte flere børn i samme familie, og en enkelt familie kan modtage flere underretninger i løbet af et år. Desuden er der en betydelig mørketal – børn, der oplever omsorgssvigt, men som aldrig bliver meldt til myndighederne. Årsagerne til dette kan være manglende kendskab til systemet, frygt for repressalier eller et ønske om at beskytte familien.

Derudover repræsenterer underretninger ikke nødvendigvis en objektiv vurdering af omsorgssituationen. En underretning kan være begrundet i bekymringer, der viser sig at være uberettigede efter en undersøgelse. Omvendt kan en alvorlig omsorgssvigtssituation overses, hvis der ikke er tilstrækkelig evidens til at udløse en underretning. Denne kompleksitet gør det umuligt at give et præcist tal på, hvor mange danske børn der årligt oplever omsorgssvigt.

Det er dog afgørende at understrege, at selvom det præcise antal forbliver uklart, er den betydelige mængde af underretninger en klar indikator for et systematisk problem. Disse tal påpeger et presserende behov for at forbedre forebyggelse, tidlig intervention og støtte til familier i vanskelige situationer. Et stærkere fokus på at styrke forældrefærdigheder, give familier adgang til relevante ressourcer og reducere stigma omkring at søge hjælp er afgørende for at beskytte børns rettigheder og sikre deres tryghed og velvære. Debatten om omsorgssvigt skal derfor dreje sig mindre om det eksakte tal og mere om at forbedre de systemer, der skal beskytte de mest sårbare i samfundet. Der mangler fortsat et effektivt system til at måle og analysere den sande omfang af problemet. Derfor er mere forskning og dataindsamling afgørende for at få et mere præcist billede af situationen og tilpasse indsatsen herefter.