Hvordan fungerer en stævning?

3 udsigt

En stævning er et formelt, juridisk dokument, der fungerer som startskuddet til en civil retssag. Initiativet kommer typisk fra den part, der anlægger sagen – sagsøgeren – ofte med juridisk bistand. Dokumentet indeholder en officiel opfordring til den anden part, sagsøgte, om at møde op i retten eller skriftligt redegøre for deres holdning til de fremsatte anklager.

Kommentar 0 kan lide

Hvad er en stævning?

En stævning er et juridisk dokument, der indleder en civil retssag. Den udstedes af fogedretten på anmodning af sagsøgeren, den part, der anlægger sagen.

Formål:

Stævningens formål er at informere sagsøgte, den part, der bliver sagsøgt, om:

  • At der er anlagt sag mod dem
  • Hvilke anklager de står over for
  • Hvornår og hvor de skal møde op i retten eller skriftligt redegøre for deres sag

Indhold:

En stævning indeholder typisk følgende oplysninger:

  • Navne og adresser på sagsøger og sagsøgte
  • En kort beskrivelse af anklagerne
  • Dato og tidspunkt for retsmødet (hvis der kræves personlig fremmøde)
  • Instruktioner om, hvordan sagsøgte kan indgive en skriftlig redegørelse
  • Konsekvenserne af ikke at følge stævningen

Hvem kan udstede en stævning?

Kun fogedretten kan udstede en stævning.

Hvornår udstedes en stævning?

En stævning udstedes sædvanligvis, når sagsøger har forsøgt at løse tvisten uden for retten og uden held.

Hvad sker der efter udstedelsen af en stævning?

Når stævningen er udstedt, skal den gives forkyndt for sagsøgte. Forkyndelsen kan ske på forskellige måder, f.eks. ved personlig levering eller post.

Herefter har sagsøgte en bestemt frist til at reagere på stævningen. De kan vælge at møde op i retten, indgive en skriftlig redegørelse eller begge dele.

Manglende efterlevelse af en stævning:

Hvis sagsøgte ikke efterlever stævningen, kan det få alvorlige konsekvenser, herunder et fortabelsesdom, hvor de bliver dømt til at betale sagsøgeren den krævede sum.