Hvornår bliver en dement umyndiggjort?

Myndiggjort til det sidste? Demens og retten til selvbestemmelse

Demens er en sygdom, der gradvist nedbryder kognitive funktioner. Det rejser uundgåeligt spørgsmålet om hvornår, og om, en person med demens mister retten til at træffe beslutninger om eget liv – med andre ord: hvornår bliver de umyndiggjort? Svaret er mere nuanceret end man umiddelbart skulle tro.

I Danmark er udgangspunktet, at alle myndige personer har ret til selvbestemmelse. Det gælder også personer med demens. Der findes ingen automatisk umyndiggørelse ved en demensdiagnose. Tværtimod er der en stærk juridisk og etisk forpligtelse til at bevare personens autonomi så længe som muligt.

Umyndiggørelse, eller mere korrekt, beskikkelse af en værge, sker kun i de tilfælde, hvor personen på grund af sin demens ikke længere er i stand til at varetage sine egne interesser. Det er altså ikke diagnosen i sig selv, men de konkrete konsekvenser af sygdommen, der er afgørende.

Der er to primære situationer, hvor værgemål kan komme på tale for en person med demens:

• Manglende evne til at varetage økonomiske og personlige forhold: Hvis personen f.eks. ikke længere kan administrere sin økonomi, indgå aftaler, eller sørge for basale behov som mad og personlig hygiejne, kan det være nødvendigt med en værge til at varetage disse opgaver.
• Manglende evne til at træffe beslutninger om sundhedsmæssig behandling: Dette er et særligt følsomt område. En person med demens kan miste evnen til at forstå og overskue konsekvenserne af en behandling, og dermed miste evnen til at give informeret samtykke. I sådanne tilfælde kan en værge træffe beslutninger på personens vegne, altid med personens bedste interesse for øje. Det er dog vigtigt at understrege, at et tidligere udtrykt ønske, f.eks. i form af en fremtidsfuldmagt, har stor betydning og bør respekteres, så længe det er relevant for situationen.

Det er Familieretshuset, der træffer afgørelse om værgemål. Afgørelsen baseres på en konkret vurdering af den enkelte persons situation og funktionsniveau. Lægefaglige udtalelser spiller en central rolle i denne vurdering.

Det er vigtigt at huske, at selvom en person får beskikket en værge, mister de ikke alle rettigheder. Værgen skal altid handle i personens bedste interesse og inddrage personen i beslutninger, så vidt det er muligt. Målet er at støtte personen i at bevare så meget selvbestemmelse som overhovedet muligt, selv med de udfordringer demens medfører.

At misforstå begrebet umyndiggørelse i forbindelse med demens kan skabe unødig frygt og usikkerhed. Det er derfor afgørende at forstå, at der altid tages udgangspunkt i den enkeltes behov og rettigheder. Værgemål er ikke en straf, men en beskyttelsesforanstaltning, der skal sikre, at personer med demens får den nødvendige støtte og omsorg.