Hvornår er der brud på persondatasikkerheden?

Hvornår går det galt? Forstå brud på persondatasikkerheden

I en verden, der konstant er online, er beskyttelse af vores personoplysninger vigtigere end nogensinde. Databeskyttelsesforordningen (GDPR) har sat en klar standard for, hvordan virksomheder og organisationer skal håndtere disse oplysninger, men hvad sker der, når der opstår fejl? Hvad definerer egentlig et brud på persondatasikkerheden?

Den klare definition: Utilsigtet eller ulovlig handling

Kernen i definitionen af et brud på persondatasikkerheden ligger i en kombination af utilsigtet og ulovlig handling. Ifølge GDPR dækker et brud på persondatasikkerheden enhver situation, hvor personoplysninger bliver udsat for:

• Utilsigtet eller ulovlig ødelæggelse: Dette kan være alt fra et systemnedbrud, der sletter data, til en hacker, der bevidst destruerer information.
• Tab: Manglende evne til at tilgå eller genoprette personoplysninger, uanset årsagen. Det kan være en mistet harddisk, en stjålet bærbar computer eller en defekt backup.
• Ændring: Uautoriseret ændring af personoplysninger. Dette kan omfatte at rette i information, tilføje falske oplysninger eller manipulere eksisterende data.
• Uautoriseret videregivelse: Når personoplysninger bliver delt med, eller tilgængelige for, personer eller instanser, der ikke har ret til at se dem. Dette kan ske ved en fejl, ved et bevidst læk eller ved et hackerangreb.
• Uautoriseret adgang: Når nogen får adgang til personoplysninger uden at være berettiget til det. Dette kan være en intern medarbejder, der snager i filer, eller en ekstern hacker, der bryder ind i systemet.

Vigtigt at bemærke: Det er ligegyldigt, om dataene er i bevægelse (transmitteres), opbevares eller er under behandling – definitionen dækker alle faser.

Eksempler på brud på persondatasikkerheden:

For at gøre det mere konkret, her er nogle eksempler på situationer, der kan udgøre et brud på persondatasikkerheden:

• En medarbejder sender ved en fejl en e-mail med personfølsomme oplysninger til en forkert modtager.
• En virksomheds database bliver hacket, og personoplysninger bliver stjålet.
• En bærbar computer med ubeskyttede personoplysninger bliver stjålet fra en medarbejders bil.
• En virksomheds server bliver ramt af ransomware, og data bliver krypteret og utilgængelige.
• En ansat deler fortrolige oplysninger om en klient med en tredjepart uden samtykke.

Hvad skal man gøre ved et brud?

Hvis man opdager et brud på persondatasikkerheden, er det vigtigt at handle hurtigt og korrekt. Virksomheder og organisationer er forpligtet til at:

• Dokumentere bruddet: Før en detaljeret log over, hvad der er sket, hvornår det er sket, og hvilke data der er berørt.
• Anmelde bruddet til Datatilsynet: Indenfor 72 timer efter at være blevet opmærksom på bruddet, skal Datatilsynet informeres, medmindre det er usandsynligt, at bruddet indebærer en risiko for de berørte personer.
• Informere de berørte personer: Hvis bruddet sandsynligvis vil indebære en høj risiko for enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder, skal de berørte informeres uden unødig forsinkelse.

Forebyggelse er bedre end helbredelse

Den bedste måde at undgå brud på persondatasikkerheden er at implementere solide sikkerhedsforanstaltninger fra starten. Dette kan omfatte:

• Regelmæssige sikkerhedsopdateringer af software og systemer.
• Stærke adgangskoder og to-faktor-godkendelse.
• Kryptering af data både i hvile og under transmission.
• Medarbejdertræning om datasikkerhed og GDPR-compliance.
• Implementering af adgangskontrol, der begrænser adgangen til personoplysninger.
• Regelmæssig risikovurdering og sårbarhedsscanning.

At forstå definitionen af et brud på persondatasikkerheden og handle proaktivt for at forhindre dem er afgørende i dagens digitale landskab. Ved at prioritere datasikkerhed kan virksomheder beskytte både deres egen og deres kunders interesser.