Hvornår er der tale om personoplysninger?

Hvornår er det egentlig personoplysninger? En guide til at navigere i datalovgivningen

I en digital tidsalder, hvor data strømmer frit, er det mere vigtigt end nogensinde at forstå, hvad der egentlig defineres som personoplysninger. Forståelsen af dette er afgørende for at kunne overholde lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, som f.eks. GDPR. Men hvad er det præcis, der gør en oplysning til en personoplysning? Svaret er ikke altid ligetil.

Grundlæggende handler det om identifikation. En personoplysning er enhver oplysning, der direkte eller indirekte kan identificere en identificerbar fysisk person. Lad os kigge nærmere på de to nøgleord:

Direkte identifikation: Dette er den enkleste form. Oplysninger som CPR-nummer, fødselsdato i kombination med navn, pasnummer eller andre unikke identifikationsnumre er direkte personoplysninger. Der er ingen tvivl om, at disse oplysninger peger entydigt på en specifik person.

Indirekte identifikation: Her bliver det lidt mere komplekst. Det handler om at kombinere oplysninger, der hver især ikke nødvendigvis identificerer en person, men som i kombination kan gøre det. Tænk på en situation, hvor du har et billede af en person, deres adresse og deres jobtitel. Selv om ingen af disse oplysninger alene identificerer personen, kan kombinationen af dem gøre det muligt at identificere personen i en relativt lille population. Jo mere specifikke og detaljerige oplysningerne er, jo lettere er det at identificere den pågældende person.

Biometriske data og andre særlige kategorier: Denne kategori omfatter oplysninger som fingeraftryk, stemmeoptagelser, DNA-profiler og ansigtsscanninger. Disse data er særligt følsomme, da de ofte er unikke for den enkelte og kan bruges til at identificere en person med stor nøjagtighed. Lægejournaler, oplysninger om race, etnisk oprindelse, seksuelle præferencer, religiøs overbevisning og fagforeningsmedlemskab falder også under denne kategori af særligt beskyttede personoplysninger.

Biologisk materiale: Også biologisk materiale, f.eks. blodprøver eller vævsprøver, der kan bruges til at identificere en person, betragtes som personoplysninger.

Det er ikke altid lige nemt: Grænsen mellem personoplysninger og ikke-personoplysninger kan være flydende. En liste over kunde-ID-numre er ikke i sig selv personoplysninger, men hvis de kombineres med en liste, der linker ID-numrene til navn og adresse, bliver de det. Konteksten er derfor afgørende.

Hvad kan du gøre?

For at sikre, at du overholder lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, er det afgørende at foretage en grundig vurdering af, hvilke oplysninger du behandler, og hvordan de kan bruges til at identificere en person. Tvivl du? Kontakt en databeskyttelsesrådgiver for at få hjælp til at navigere i den komplekse verden af personoplysninger. For at sikre dine egne personoplysninger bør du være opmærksom på, hvilke oplysninger du deler online og med hvem.