Hvornår er det erhvervsmæssig kørsel?

Den vanskelige balance: Hvornår er kørsel egentlig erhvervsmæssig?

Grænsen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel kan være uhyre flydende, især i en tid præget af fleksible arbejdstider og udbredt brug af private biler til arbejdsrelaterede formål. At forstå definitionen er afgørende, både for skattefordele og for at undgå misforståelser med Skattestyrelsen. Mange tror fejlagtigt, at det alene handler om at køre i bil til et specifikt arbejdsophold. Men virkeligheden er nuanceret.

Lovgivningen om erhvervsmæssig kørsel er ikke altid entydig, og den præcise definition afhænger ofte af den konkrete situation. Det er dog muligt at skitsere nogle klare retningslinjer.

Den såkaldte 60-dages regel: En almindeligt kendt regel er den om, at kørsel mellem hjem og arbejdsplads anses som erhvervsmæssig kørsel i højst 60 dage om året. Dette er dog en forenkling. Reglen gælder kun, hvis der er tale om et fast og uændret arbejdssted. Kørsel til forskellige arbejdssteder hver dag, selvom det er for samme arbejdsgiver, falder udenfor denne regel. Det er også vigtigt at understrege, at den ikke automatisk giver ret til fradrag. Dokumentation for den faktiske kørsel er nødvendig. Man kan f.eks. benytte en kørebog.

Kørsel mellem arbejdssteder: Kører man i sin private bil mellem forskellige arbejdssteder for samme arbejdsgiver i løbet af arbejdsdagen, er dette som udgangspunkt erhvervsmæssig kørsel. Dette gælder også, hvis man f.eks. har et hjemmekontor og skal transportere udstyr til et andet kontor. Vigtigt her er, at det er en del af den daglige arbejdsfunktion.

Kørsel inden for samme arbejdsplads: Kørsel på selve arbejdspladsen, f.eks. en stor virksomhed med flere bygninger, anses ligeledes som erhvervsmæssig kørsel. Dette kan f.eks. være transport af materialer eller kørsel i forbindelse med serviceopgaver.

Hvad er IKKE erhvervsmæssig kørsel? Det er vigtigt at understrege, hvad der ikke falder ind under erhvervsmæssig kørsel. Et eksempel herpå er private ærinde undervejs, selvom man kører i firmabil. Ligeledes er transport af familiemedlemmer, hentning af børn eller andre private aktiviteter ikke erhvervsmæssig kørsel.

Det afgørende element: Det afgørende element ved at definere erhvervsmæssig kørsel er formålet med kørslen. Er det direkte og uundgåeligt forbundet med arbejdet, og er det nødvendigt for at udføre arbejdsopgaven? Hvis svaret er ja, taler det for erhvervsmæssig kørsel. I tvivlstilfælde er det altid bedst at rådføre sig med Skattestyrelsen eller en skatterådgiver for at undgå potentielle problemer. De kan hjælpe med at vurdere den konkrete situation og sikre korrekt dokumentation.

Denne artikel er ment som en generel guide og bør ikke erstatte professionel rådgivning. Lovregler og fortolkninger kan ændre sig, og det er derfor vigtigt at holde sig opdateret på den nyeste lovgivning.