Hvornår er en borger varigt inhabil?

Varig inhabilitet: Hvornår mister en borger handleevnen?

Spørgsmålet om varig inhabilitet er komplekst og berører et følsomt område, nemlig en borgers ret til selvbestemmelse i forhold til egen sundhed og behandling. Det er ikke et spørgsmål om at bedømme en persons generelle intelligens eller evne til at klare dagliglivet, men derimod om specifikt at vurdere evnen til at forstå og træffe informerede beslutninger om eget behandlingsforløb. En varig inhabilitet dækker over en permanent manglende kapacitet på dette område.

Det er vigtigt at understrege, at en diagnose alene ikke fastslår varig inhabilitet. En person med en diagnose som Alzheimer’s sygdom eller en anden neurologisk lidelse kan i perioder være i stand til at forstå og deltage i beslutninger om sin behandling, mens det i andre perioder ikke er tilfældet. Det er den konkrete, aktuelle situation, der er afgørende.

Hvad karakteriserer varig inhabilitet i forbindelse med behandling?

En borger anses for varigt inhabil, når vedkommende permanent mangler evnen til:

• At forstå information om sin sygdom og de tilgængelige behandlingsmuligheder: Dette omfatter forståelsen af sygdommens konsekvenser, både positive og negative, samt de mulige risici og bivirkninger ved forskellige behandlinger. Forståelsen skal være tilstrækkelig til at kunne deltage i en meningsfuld dialog med lægen.
• At vurdere informationen og danne sig et overblik over forskellige behandlingsalternativer: Dette handler om at kunne veje fordele og ulemper ved de forskellige muligheder op imod hinanden.
• At træffe en velovervejet beslutning om behandling på baggrund af denne forståelse og vurdering: Det er ikke nok at have forstået informationen, man skal også være i stand til at bruge denne forståelse til at træffe en beslutning, der afspejler ens ønsker og præferencer.

Eksempler på tilstande, der kan føre til varig inhabilitet:

• Alzheimers sygdom i et fremskredent stadie: Når sygdommen har medført så markant kognitiv svækkelse, at forståelsen af komplekse medicinske informationer er fuldstændig forsvundet.
• Vaskulær demens: Lignende svækkelse som ved Alzheimers.
• Andre neurologiske sygdomme: Traumatisk hjerneskade, visse former for epilepsi m.v., hvor kognitiv funktion er permanent kompromitteret.
• Svær psykisk sygdom: I specifikke tilfælde kan en alvorlig psykisk sygdom medføre manglende evne til at træffe informerede beslutninger om behandling.

Hvem afgør, om en borger er varigt inhabil?

Beslutningen om varig inhabilitet træffes ikke af en enkelt person, men typisk i et samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt andre fagpersoner, der har kendskab til borgerens situation. Der kan foretages en neuropsykologisk undersøgelse for at vurdere den kognitive funktion. Det er dog altid borgerens bedste interesse, der skal være i centrum for beslutningen.

Det er afgørende at understrege, at selvom en person erklæres varigt inhabil til at træffe beslutninger om behandling, har vedkommende stadig ret til at blive involveret i beslutningsprocessen i det omfang, det er muligt. Der skal altid tages hensyn til borgerens ønsker og præferencer i den videre behandling. Beslutningen om varig inhabilitet er en vurdering af kapacitet, ikke en afvisning af værdi som menneske.