Hvornår er man ikke enlig forsørger?

Grænserne for “enlig forsørger”: Mere end blot et fravær af en partner

Begrebet “enlig forsørger” er ofte forbundet med et billede af en mor eller far, der alene står med ansvaret for sine børn. Men virkeligheden er mere nuanceret, og definitionen rummer flere grænsetilfælde, der kan gøre det vanskeligt at kategorisere en familie som enlig forsørger-familie. Denne artikel dykker ned i de situationer, hvor man ikke betragtes som enlig forsørger, selvom billedet umiddelbart kan synes at pege i den retning.

Den klassiske definition, at man som forælder har aleneansvaret for et barn uden at leve sammen med en anden voksen i et parforhold, er et godt udgangspunkt. Men hvad sker der, når billedet bliver mere komplekst?

1. Samvær med den anden forælder: En af de mest almindelige misforståelser er, at regelmæssigt samvær med den anden forælder automatisk udelukker enlig forsørger status. Dette er ikke nødvendigvis sandt. Samvær aftales individuelt, og hyppigheden og længden af samværet spiller en rolle. En forælder, der har et barn boende hos sig i størstedelen af tiden, men som har et ugentligt samvær med den anden forælder, kan stadig betragtes som enlig forsørger. Det afgørende er den primære bopæl og den daglige omsorg.

2. Støtte fra familie og venner: At modtage økonomisk støtte fra familie eller venner ændrer ikke på ens status som enlig forsørger. Enlig forsørger-status handler om den primære ansvarshaver for et barn, ikke om økonomisk selvstændighed. Selv om man modtager hjælp til husleje eller madvarer, forbliver man stadig enlig forsørger, såfremt den primære omsorg og ansvar for barnet hviler på ens skuldre.

3. Samboerskab uden parforhold: Bor man sammen med en anden person, som ikke er ens partner i et parforhold, men som bidrager til husførelsen og udgifterne, ændrer dette typisk ens status. Selvom der ikke er tale om et romantisk forhold, vil den fælles økonomi og den delte ansvar for husholdningen normalt udelukke enlig forsørger-status.

4. Myndighedernes definition: Det er vigtigt at huske på, at definitionen af “enlig forsørger” kan variere afhængigt af den kontekst, den bruges i. Kommuner og andre myndigheder kan have specifikke kriterier for at tildele støtteordninger, der går ud over den simple definition. Det er derfor essentielt at kontakte de relevante myndigheder for at afklare sin specifikke situation.

Konklusion: At være enlig forsørger handler primært om den primære forældremyndighed og det daglige ansvar for et barn. Økonomisk støtte eller begrænset samvær med den anden forælder ændrer ikke altid denne status. Dog er samboerskab uden et parforhold og myndighedernes specifikke kriterier vigtige nuancer, der skal tages i betragtning. Usikkerhed omkring ens status bør altid føre til kontakt med de relevante myndigheder for at få afklaret situationen.