Hvornår er man voksen DSB?

Hvornår er man voksen i DSBs øjne? En rejse ind i voksenlivet – med tog

At blive voksen er en gradvis proces. Kørekort, stemmeret, den første lejlighed – milepælene er mange og spredt ud over flere år. Men hvornår er man officielt voksen nok til at betale fuld pris for en togrejse? Hos DSB er svaret simpelt: Når du fylder 16 år. Fra denne dag markerer en voksenbillet ikke bare en dyrere rejse, men symboliserer også din nye status i DSBs system.

16 år. En alder hvor mange stadig går i skole, bor hjemme og modtager lommepenge. Alligevel er det her DSB trækker grænsen mellem barn og voksen. Det betyder, at unge på 16 år pludselig befinder sig i en interessant gråzone, hvor de juridisk set stadig er børn, men hos DSB skal betale den samme pris som en 40-årig forretningsmand på vej til et møde.

Denne praksis kan virke en smule paradoksal. Forestil dig en teenager, der tager toget til sin fritidsaktivitet eller besøger en ven i en anden by. De er stadig afhængige af deres forældre økonomisk, men forventes at betale den samme pris som en lønmodtager for transporten. Det rejser spørgsmålet: Er 16 år den rigtige grænse?

Argumentet for 16-årsgrænsen kan findes i DSB’s generelle betingelser. Her defineres en voksen som en person over 15 år. Det er en klar og tydelig regel, der er nem at administrere og kontrollere. Men netop denne administrative enkelhed overser måske nuancerne i overgangen til voksenlivet.

I andre lande, og endda i andre transportselskaber, ser vi forskellige aldersgrænser. Nogle steder er det 18 år, andre steder 20, og i nogle tilfælde tilbydes der endda studierabatter til unge under uddannelse. Disse alternative modeller kunne potentielt inspirere DSB til at gentænke deres aldersgrænse og tilbyde mere fleksible løsninger for unge rejsende.

En mulighed kunne være at introducere en ungdomsbillet til unge mellem 16 og 18 år, eller eventuelt til unge under uddannelse. Dette ville ikke blot være en økonomisk håndsrækning til unge, men også et signal om forståelse for den økonomiske realitet, mange unge befinder sig i. Det kunne desuden potentielt føre til øget brug af offentlig transport blandt unge, hvilket er et positivt bidrag til den grønne omstilling.

En anden løsning kunne være at tilbyde rabatter i forbindelse med specifikke uddannelsesinstitutioner, ligesom det ses med studiekort-ordninger i andre sammenhænge. Dette ville kræve et mere komplekst administrativt system, men kunne potentielt være mere retfærdigt og målrettet de unge, der har størst behov for økonomisk støtte.

Uanset hvilken løsning DSB vælger, er det vigtigt at huske, at prisen på en togrejse for en ung person ikke bare handler om penge. Det handler om at give unge mulighed for at deltage i samfundet, besøge familie og venner, og udforske verden omkring dem. Det handler om at anerkende, at overgangen til voksenlivet er en proces, og at 16-årsgrænsen måske ikke altid afspejler den fulde virkelighed for unge rejsende. Derfor er det værd at overveje, om DSB’s definition af voksen er tidssvarende og retfærdig i en tid, hvor ungdommen står over for stigende økonomiske udfordringer.