Hvornår måtte man ryge på sygehuse?
I takt med et stigende fokus på sundhed og de skadelige virkninger ved rygning, har sygehuse gradvist indført restriktioner. Hvor rygning tidligere var tilladt, også for patienter og ansatte, er billedet i dag et helt andet. Fra 1950erne, hvor rygning var udbredt, ses nu en klar tendens mod røgfri miljøer, kulminerende med forslag om totale rygeforbud for ansatte i arbejdstiden.
Askebægrets forsvinden fra sygehuse: En kronik om rygning og sundhedspleje
Sygehusets sterile duft af desinfektionsmiddel og medicin. Det er billedet, der for de fleste springer i øjnene i dag. Men hvordan var det tidligere? Hvornår præcist forsvandt cigarettrøgen fra sygehusenes gange og venteværelser? Svaret er ikke ligetil, men en gennemgang af rygevanernes udvikling afslører et spændende skifte i synet på sundhed og patientpleje.
I 1950’erne og 1960’erne var rygning almindeligvis accepteret, ja nærmest udbredt, i den danske befolkning. Dette afspejlede sig selvfølgelig også på sygehusene. Man finder historiske fotografier og beretninger, der beskriver rygning i personalerum, på gange og endda i nogle tilfælde på patientstuer – alt sammen før den skadelige effekt af tobaksrygning blev fuldt ud forstået og formidlet. Det var ikke usædvanligt at finde askebægre på natborde, i venteværelser og på personalets spisepladser. Rygning var en integreret del af hverdagen, også på de steder, der skulle pleje og helbrede.
Overgangen fra en relativt accepterende til en restriktiv holdning skete gradvist. Først med den voksende bevidsthed om tobaksrygnings skadelige virkninger i 1970’erne og 80’erne begyndte man at indføre begrænsninger. Disse begrænsninger omfattede typisk udpegede rygeområder, der ofte var dårligt ventilerede og utilstrækkelige i forhold til at beskytte ikke-rygere mod passiv rygning. Denne periode var præget af en vis ambivalens, hvor man forsøgte at balancere hensynet til rygernes behov med et stigende fokus på et sundere miljø for patienter og personale.
I løbet af 1990’erne og 2000’erne intensiveredes indsatsen. Gradvist blev rygezonerne mindre og mindre, indtil man i de fleste sygehuse indførte et komplet rygeforbud på hele hospitalets område, både indendørs og udendørs. Denne udvikling blev drevet af en række faktorer: en øget forståelse af passiv rygnings sundhedsskadelige effekter, en skærpet lovgivning om rygning på offentlige steder og en mere generel bevidsthed om vigtigheden af at skabe et sundt og røgfri arbejds- og behandlingsmiljø.
I dag er et fuldstændigt rygeforbud på danske sygehuse normen. Diskussionen handler nu i højere grad om at understøtte rygestop hos ansatte og patienter og at integrere dette i den generelle patientpleje. Forslag om total rygefri arbejdstid for ansatte på sygehuse er et symptom på denne udvikling og understreger den radikale forandring, der har fundet sted i synet på rygning siden askebægrene var et almindeligt syn på danske sygehuse. Denne forandring afspejler et bredere samfundsskifte, hvor sundhed og forebyggelse har fået en central plads.
#Forbud#Rygning#SygehuseKommenter svaret:
Tak for dine kommentarer! Din feedback er meget vigtig, så vi kan forbedre vores svar i fremtiden.