Hvor mange unge spiser usundt?

Den usynlige tallerken: Hvor mange unge spiser usundt? Et komplekst spørgsmål uden simple svar

En tredjedel af de 13-19-årige i et nyligt gennemført studie over tre lande følger en specifik diæt. Det lyder lovende, ikke sandt? Et tegn på bevidsthed om kost og sundhed? Desværre er billedet langt mere nuanceret og efterlader os med et spørgsmål, der er vanskeligere at besvare end man umiddelbart skulle tro: Hvor mange unge spiser rent faktisk usundt?

Studiet, hvis præcise detaljer er uvisse (da informationen udelukkende refererer til en ukendt undersøgelse), understreger problemet med at definere og måle “usund kost” hos unge. At en tredjedel følger en specifik diæt er i sig selv ikke et bevis på hverken sund eller usund kost. Det kunne være alt fra en streng vegetarisk kost til en diæt primært baseret på fastfood. Uden yderligere oplysninger om diæternes indhold – procentdel af frugt og grønt, mængden af forarbejdede fødevarer, niveauet af sukker og mættet fedt – kan vi kun gisne.

Udfordringen ligger i den manglende standardisering. Hvad der defineres som en “sund” kost, varierer alt efter land, kultur og individuelle behov. En ung atlet vil have andre ernæringsmæssige krav end en stillesiddende teenager. Derudover kan selv den bedste intention om at spise sundt forhindres af faktorer som socioøkonomisk baggrund, adgang til sunde fødevarer og familiære spisevaner.

For at få et mere præcist billede kræves en mere omfattende undersøgelse. Denne skal ikke kun fokusere på om unge følger en specifik diæt, men også på hvilken diæt det er. En detaljeret analyse af fødevareindtaget, kombineret med undersøgelser af unge menneskers livsstil, adgang til sund kost og bevidsthed om ernæring, er afgørende.

Vi mangler altså ikke kun tal, men også et mere nuanceret forståelse af de komplekse faktorer, der påvirker unges kostvaner. Først når vi har disse oplysninger, kan vi begynde at svare på spørgsmålet om, hvor mange unge der spiser usundt – og endnu vigtigere: hvad vi kan gøre for at forbedre situationen. Den “usynlige tallerken” skal synliggøres, for at vi kan adressere udfordringerne.