Er det sværest at få en pige eller dreng?

Dreng eller pige? Myten om den skæve sandsynlighed

Det evige spørgsmål: Er det sværest at få en pige eller en dreng? Folkeviddet bugner af teorier om, hvordan tidligere børns køn påvirker sandsynligheden for det næste barns køn, og mange tror, at det efter to piger er “tid til” en dreng. Men hvor meget holder disse forestillinger egentlig vand?

Biologisk set er sandsynligheden for at få en dreng minimalt højere end sandsynligheden for at få en pige. Globalt set fødes der cirka 105 drenge for hver 100 piger. Denne lille forskel tilskrives blandt andet, at Y-kromosomet, som bestemmer det mandlige køn, er lettere og derfor hurtigere end X-kromosomet.

Men vigtigt at huske er, at denne minimale forskel er konstant. Tidligere børns køn påvirker ikke sandsynligheden for det næste barns køn. Hvert barn er et uafhængigt tilfælde, ligesom at slå plat eller krone med en mønt. Selvom du slår plat to gange i træk, er sandsynligheden for at slå plat en tredje gang stadig 50%. På samme måde, selvom du har fået to piger, er sandsynligheden for at få en tredje pige stadig tæt på 50%, og sandsynligheden for en dreng er stadig marginalt højere, præcis som ved første barn.

Myten om, at det efter to piger er “tid til” en dreng, opstår sandsynligvis fordi vi mennesker er dårlige til at forstå tilfældigheder. Vi leder efter mønstre og forklaringer, selv hvor der ingen er. Statistisk set vil nogle familier få flere piger, andre flere drenge, og andre igen en ligelig fordeling. Dette er helt normalt og skyldes simpelthen tilfældighedernes spil.

Så svaret på spørgsmålet om, hvorvidt det er sværest at få en pige eller en dreng, er: Ingen af delene. Sandsynligheden for en dreng er marginalt højere, men forskellen er så lille, at den i praksis er ubetydelig. Det vigtigste er at glæde sig over det barn, man får, uanset køn.